Lokalpolitik

Vognmand venter i spænding på ny plan

2011 blev et jubelår for entreprenør Jesper Pape, og nu vil han gøre arbejdet færdigt

Entreprenør Jesper Pape fra Aalbæk glæder sig over, at det lykkedes at få politikerne i tale. Men nu handler det om at få arbejdet gjort færdigt, så udbudspolitikken i Frederikshavn Kommune bliver mere retfærdig. Arkivfoto: Bente Poder
Entreprenør Jesper Pape fra Aalbæk glæder sig over, at det lykkedes at få politikerne i tale. Men nu handler det om at få arbejdet gjort færdigt, så udbudspolitikken i Frederikshavn Kommune bliver mere retfærdig. Arkivfoto: Bente Poder

For entreprenør Jesper Pape fra Aalbæk bød sidste del af 2011 på et heftigt opgør med Frederikshavn Kommunes udbudspolitik. Han stod i spidsen for et oprør, hvor han blev bakket op af en lang række entreprenører og vognmænd, som alle mener, at kommunens udbudspolitik er uretfærdig, når der skal fordeles opgaver - for eksempel i forbindelse med snerydning eller kloakarbejde. En fair løsning Jesper Pape var den første, der udtalte sig om forholdene i pressen, siden kom flere andre til, og de mange protester endte med, at et enigt byråd - minus et enkelt medlem - krævede, at kommunen skulle finde en mere retfærdig udbudspolitik. - Jeg er rigtig glad for, at politikerne lyttede til os, og målet er nu at finde en fair måde at fordele arbejdet på, så det ikke altid er de samme virksomheder, der får opgaverne. Det bliver spændende at se, om det kan lade sig gøre, siger Jesper Pape. Mange henvendelser I løbet af december har han fået mange henvendelser fra entreprenører og vognmænd, der spændt venter på kommunens næste udspil. - Jeg håber, at vi entreprenører bliver taget med på råd, når der skal laves en ny plan for udbudspolitikken. Det er vigtigt, at der kommer åbenhed omkring den kommende udbudspolitik, for hidtil har politikerne ikke anet noget som helst om, hvordan det foregår, når kommunen uddeler opgaverne, siger Jesper Pape, der under alle omstændigheder kan fryde sig over, at opbakningen og viljen til at ændre de kritisable forhold er til stede hos politikerne. Følger sagen til dørs Byrådsmedlem Ole Rørbæk Jensen (S) var den første til at reagere, da entreprenørerne valgte at stå frem med deres protester, og han har tænkt sig at følge sagen til dørs. - Der skal ske en revision af kommunens udbudspolitik. Det blev byrådet enige om. Derfor skal forvaltningen nu komme med et udspil, og herefter skal sagen behandles i økonomiudvalget, siger Ole Rørbæk, der - forud for byrådsmødet 30. november - var til møde hjemme hos entreprenør Jesper Pape. På mødet var der repræsentanter fra alle partier i byrådet - minus SF. - Mødet hos Jesper Pape dannede grundlag for en enighed og en indbyrdes forståelse af, at der skal laves om på tingene. Og derfor endte sagen med at få stor opbakning i byrådet, siger Ole Rørbæk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden