Vold

Voldsmand genkendt på tatoveringer

Sigtet for at slå studenter ned i nattelivet i Aalborg

Voldsepisoden foregik her ud for 7 Eleven ved Jomfru Ane Gade. Arkivfoto
Voldsepisoden foregik her ud for 7 Eleven ved Jomfru Ane Gade. Arkivfoto Pressefotograf xxxxxxxxx

AALBORG: Den mand, som natten til onsdag 25. juni på under et minut slog først to studenter ned og derefter slog en vilkår forbipasserende, blev fredag varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør i byretten i Aalborg.

Han er sigtet for vold efter den milde paragraf 244, men varetægtsfængslet, fordi han tidligere er dømt for vold, oplyser anklager Jesper Sønderup.

Overfaldet fandt sted i Jomfru Ane Gades sydlige ende ud for 7-Eleven kiosken, hvor tre studenter stod og snakkede sammen.

Tatoveret på halsen

To af dem blev slået af den efter politiets mening nu fængslede unge mand, som også slog en tredje mand, da han gik videre af Bispensgade i østlig retning mod Nytorv.

Selv om han i første omgang forsvandt, så blev han genkendt og anholdt på grund af sine markante tatoveringer på halsen.

Den fængslede kan ikke huske episoderne og kan derfor ikke erkende volden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden