Voldsom brand: Frygtede beboere stadig var i huset
Brønderslev-villa ødelagt af brand om natten - beboerne var ikke hjemme
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:06
BRØNDERSLEV: Nordjyllands Beredskab sendte røgdykkere ind for at lede efter beboerne i en brændende villa i Brønderslev natten til lørdag.
De første meldinger lød på, at der muligvis var personer inde i huset, der stod i lys lue.
Men kort efter fik brandfolkene besked på, at der ikke var nogen hjemme.
Branden i huset på Øster Kærvej i Brønderslev blev opdaget kort før kl. 02 natten til lørdag.
Flammerne stod op fra taget i den ældre to-plans-villa, da brandfolkene ankom.
Branden ser ud til at være startet på 1. sal.
- Overetagen er svært brandskadet. Det er tilsyneladende dér, ilden opstod, fortæller indsatsleder Torben Karstenskov fra Nordjyllands Beredskab.
Brandslukningen var besværlig, og først ved 07-tiden lørdag morgen var efterslukningen ved at være afsluttet.
Beboerne kom hjem til et sørgeligt syn:
- Huset er ubeboeligt efter branden, konstaterer indsatslederen fra beredskabet.
Brandårsagen er endnu ukendt. Politiets teknikere skal nu prøve at finde ud af, hvordan ilden opstod.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.