Voldtægt

Voldtægtsforsøg mod ung kvinde

Politiet leder efter gerningsmand i Aalborg

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:38

AALBORG: En 25-årig kvinde blev natten til fredag udsat for et formodet voldtægtsforsøg i nærheden af Salling i Aalborgs midtby.

Omkring kl. 04.30 greb en ung mand fat i kvinden og forsøgte at trække hende ind i en smøge.

Det lykkedes dog kvinden at rive sig løs og flygte, oplyser Nordjyllands Politi.

Kvinden fik hjælp af en anden mand, som ringede til politiet.

Politiet leder nu efter den mand, som overfaldt kvinden.

Gerningsmanden signalement er:

Mand, arabisk af udseende, lysebrun i huden, ca. 25 år, 170-175 cm høj, alm. af bygning, sort kort hår, markeret kæbeparti. Iført åbenstående sommerjakke/skjorte m/lange ærmer, t-shirt, shorts til lige under knæene og joggingsko.

Gerningsmanden flygtede ad Gråbrødregade mod syd og ad Algade mod øst kl. ca. 04.30.

- På overvågningsvideoen kan vi se en kvinde gå ad Gråbrødregade i Algade og gå mod øst forbi H&M, umiddelbart før gerningsmanden stikker af i samme retning. Denne kvinde vil vi gerne tale med, siger politikommissær Henrik Staal fra Nordjyllands Politi.

Vidner, der kan have oplysninger til sagen, bedes kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden