Vi orker ikke at snitte salaten selv. Men det behøver ikke være usundt at vælge en nem løsning
Det er bedre at gøre noget realistisk end at prøve at være perfekt, mener Nikolaj Bach, der oplever, at convenience-varer kan være en god hjælp til at vælge sundt
Opdateret 03. februar 2026 kl. 10:34
Historien, du får
Det hjemmelavede måltid er trængt, fordi vi mangler tid.
En ny undersøgelse viser, at vi i stigende grad køber convenience-varer - det kan både være hele måltider eller noget, der skal indgå i et måltid, for eksempel en pizzabund eller en pulversovs.
Men behøver det være usundt at vælge noget, det er nemt og hurtigt?
Nej, siger ernæringsekspert Nikolaj Bach.
Det er ikke så sort og hvidt, for convenience kan være mange ting og kan bruges forskelligt.
Vi har været i Føtex sammen for ham, og i denne artikel fortæller han om, hvad der kan være godt at kigge efter, hvis man gerne vil kombinere hurtigt med sundt.
Det kan være svært at finde tid til at lave mad fra bunden i køkkenet hver dag.
Vi køber skyllet salat og revne gulerødder i færdige poser klar til brug, så vi slipper for selv snitte og hakke til aftensmaden.
Færdige grøntsagsblandinger på frost kan hjælpe os til ikke at skulle gå i lag med tre forskellige slags rodfrugter, som vi alligevel godt ved er urealistisk.
Sådan er det i hvert fald hjemme hos os. Og det er ikke enestående:
En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer viser, at convenience-løsninger er blevet en fast del af aftensmaden, og interessen er stigende.
Convenience kan både være hele måltider, der blot skal varmes, men det kan også være produkter som for eksempel pizzadej eller sovs, der kan indgå i et måltid, man selv laver.
Børnefamilier er de største forbrugere af convenience-løsninger - 49 procent af den gruppes aftensmåltider indeholder en eller anden form for convenience.
Men behøver det være dårligt eller usundt?
Slet ikke.
Sundhedsformidler Nikolaj Bach, der er bachelor i medicin med industriel specialisering og medejer af STYRK, der laver personlig træning i blandt andet Aalborg, har en klar holdning til det:
- Dét, at mad er færdiglavet i sig selv, gør det ikke i udgangspunktet sundere eller usundere. Det handler mere om, hvad den specifikke ret indeholder, siger han.
Overvægt er ikke længere kun et spørgsmål om personlige valg – nye tal viser, at den allerede er skævt fordelt geografisk, og at forskellen mellem by og land kun vil vokse i de kommende år.
Forskere peger på, at hver femte danske kommune er på vej mod amerikanske tilstande, og i fx Vesthimmerlands Kommune vil man om 10 år have en befolkning, hvor 38 procent er svært overvægtige.
I temaet "Tyk - og hvad så?" undersøger vi, hvad den stigende overvægt betyder, og hvad den kommer af - fra udbuddet i supermarkederne og hverdagslivets tempo til transport, fritid og sociale vaner.
Vi spørger: Er overvægt en sygdom eller en kropsvariant? Er det virkelig så farligt at være overvægtig? Hvor meget kan den enkelte reelt styre selv? Og hvordan navigerer man i et samfund, hvor det nemme valg sjældent er det sunde?
Vi fortæller, problematiserer og spørger med udgangspunkt i Nordjylland. Ikke for at pege fingre, men for at forstå, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør – og hvad den betyder for os alle.
Han peger på, at det kommer an på, hvad folk vælger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.