Danske par føler sig tvunget til udlandet: - Det er en forskelsbehandling af barnløse
Danskere må rejse til udlandet for at få børn gennem surrogasi. Det gør forløbene mere usikre - og efterlader både kvinden, der bærer graviditeten, det infertile par og barnet uden støtte
Helt almindelige danskere må rejse uden for landets grænser for at få opfyldt ønsket om et barn.
Det sker gennem forløb, der koster dyrt og ofte foregår i gråzoner, hvor usikkerheden er stor og støtten lille.
For i Danmark er der stadig ingen hjælp at hente.
Det mener læge og forsker i surrogasi Malene Tanderup Sørensen er en begrænsning i det danske system.
For i dag er der ingen mulighed for fertilitetsbehandling, hvis en kvinde ikke selv kan bære sit barn under graviditeten - og en anden derfor må gøre det for hende.
Og konsekvenserne rammer direkte.
Nordjyske har tidligere skrevet om Helene Johansen og Andreas Corfitz Jensen, der i årevis har sparet op til at få et barn - med hendes æg og hans sædceller. Men fordi Helene Johansen er født uden livmoder, er de nødt til at rejse til udlandet for at realisere fertilitetsforløbet.
Ved årsskiftet trådte en ny lov i kraft, der skal gøre det nemmere for børn, født af en graviditets-vært, at få to juridiske forældre i Danmark. Men det er stadig forbudt for danske læger at hjælpe med selve fertilitetsbehandlingen.
- Det eneste, den nye lov løser, er det juridiske vakuum omkring barnet. Til gengæld forholder man sig slet ikke til det centrale spørgsmål: Hvad vil vi egentlig med surrogasi i Danmark, siger Malene Tanderup Sørensen og kalder lovgivningen uambitiøs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
