Ingen nuggets. Ingen planer. Ingen stress. Nordjysk familiecamp tilbyder anderledes feriekoncept
På Vilgurd Familiecamp ved Ingstrup køber deltagerne ind på fællesskabet, når de vælger at holde ferie med 150 fremmede mennesker
Opdateret kl. 20:17
- Hvis jeg var taget i sommerhus med børnene, ville vi bare have skiftet lokation i en uge - pligterne og ansvaret ville have været det samme som hjemme. Men sådan er det ikke her. Her føler jeg faktisk, at jeg også får lov til at holde ferie.
Ordene kommer fra 40-årige Mia Leimand fra Farum.
Hun og hendes to børn, Silje på syv år og Simon på 11, er tre af de i alt 150 gæster, der i denne uge er tjekket ind på Vilgurd Familiecamp på den ellers sommertomme Ingstrup Efterskole.
Hun og flere andre forældre har slået sig ned på græsset bag efterskolens hal, hvor solen brager ned, og hvor lydtæppet er en blanding af høj popmusik og lykkelige hvin.
Skråningen heromme er i dagens anledning forvandlet til en stor vandglidebane, og med sæbeskum piskende om ørerne tumler cirka 40 børn sig ned ad den.
Om og om igen. Imens forældrene drikker kaffe og afslappede snakker med hinanden.
- Jeg opsøgte meget aktivt det fællesskab, et koncept som det her tilbyder, siger Mia Leimand.
Og hun er bestemt ikke den eneste, der køber ind på konceptet om en ferie i fællesskabets tegn - heller ikke selv om det er sammen med 150 fremmede mennesker.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.