Jeg sad med næsen i telefonen hver aften - og det føltes efterhånden som spild af liv. Her er ekspertens bedste råd
Mere vil have mere, også på de sociale medier, og så kan skærmtiden hurtigt stikke af - også for voksne. Men alle vaner kan brydes, siger ekspert
Opdateret kl. 18:54
Det begyndte vel egentlig uskyldigt nok - som et tidsfordriv, mens jeg brugte alle mine sommeraftener i 2019 på at amme en baby i søvn bag nedrullede gardiner.
Jeg begyndte at zombie-scrolle på de sociale medier på min telefon.
I de to-tre timer min førstefødte var om at æde sig selv i søvn (og nej, hun ville ikke tage en sut, det skarn), holdt jeg den grænseløse kedsomhed fra døren ved at forsvinde ind i en anden verden - fuld af underlige videoer, skæve memes, tilfældige opdateringer og mine venners stories på Instagram ude fra det sommerland, jeg gik glip af.
Der tales meget om forskellige måde at scrolle på - altså at konsumere indhold fra sociale medier og nyhedsmedier. De kan i store træk deles ind i fire typer:
- Doom-scrolling - når man kaster sig ud i en uendelig strøm af dårlige nyheder om eksempelvis naturkatastrofer og krig.
- Rage-scrolling - samme mekanisme som doom-scrolling, bare med nyheder, der gør én vred, og hvor man mere eller mindre bevidst opsøger andre nyheder, der kan fodre følelsen af vrede.
- Death-scrolling - er også i tæt familie med doom-scrolling, men her ved man godt, at man burde stoppe, men man skal lige have én video eller én artikel mere med, mens angsten og depressionen og følelsen af, at dommedag er nær, bare bliver stærkere og stærkere.
- Zombie-scrolling - den mest udbredte form for scrolling, hvor bevidstløst bladrer igennem ligegyldigt indhold, som ikke udløser hverken vrede, angst eller depression. Det er den reneste form for "brain rot", hvor man ikke engang rigtig registrerer, hvad man kigger på.
Burde jeg have læst en bog - helt sikkert.
Men det gjorde jeg ikke.
Og i dag, seks år senere, betaler jeg stadig prisen for den vane, jeg grundlagde dengang. Nogle dage føles det decideret som en afhængighed af min telefon.
Men der er en løsning, siger en ekspert på området - den kræver bare lidt arbejde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.