Familieliv

Vores kroppe er giftigere, end vi tror: Sofie har truffet afgørende valg for sig selv og sin familie

Køb mindre, men bedre - og undersøg virksomheden. Det er kort sagt Sofie Wulffs opskrift på at undgå de mange giftstoffer, vi mennesker bliver udsat for hver dag

Sofie Wulff er ængstelig på de fremtidige generationers vegne. Vi omgiver os nemlig med mere kemi, end vi har lyst til at tænke på - og det har konsekvenser.
Sofie Wulff er ængstelig på de fremtidige generationers vegne. Vi omgiver os nemlig med mere kemi, end vi har lyst til at tænke på - og det har konsekvenser. Foto: Bo Lehm

Opdateret 18. januar 2026 kl. 06:48

Dette er en genudgivelse. Artiklen blev bragt første gang 22. maj i 2025.

Hjemme hos Sofie Wulff i Klitmøller er der ikke tøj fra highstreet-mærker som H&M eller Zara i skufferne. 

Der er ikke traditionelt rengøringsmiddel i skabene. Og der er stort set ikke plasticlegetøj på børnenes værelser.

For mange af de ting, vi alle sammen forbruger uden at tænke nærmere over det, vækker angst i Sofie Wulff.

Hun kan ikke bare købe tøj, sko og ting til hjemmet i almindelige butikker. Og slet ikke uden grundig research og mange tanker inden.

- Jeg er ikke bare bekymret, men mega ængstelig, fortæller Sofie Wulff, som selv lever med så få kilder til giftstoffer som muligt. Foto: Bo Lehm

Ikke engang et badebassin til familiens to børn er noget nemt køb, skulle det vise sig.

- Jeg er ikke bare bekymret, men mega ængstelig på de kommende generationers vegne. Jeg forsøger at lade være med at tænke på det, men jeg er skræmt fra vid og sans, siger Sofie Wulff.

Hun er smerteligt bevidst om, at langt størstedelen af de ting, der bliver produceret i dag, indeholder flere skadelige og giftige kemikalier, end vi er klar over og måske rigtig har lyst til at tænke på.

"Evighedskemikalier" kalder man dem også. 

Og konsekvenserne er ikke for sjov.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden