Vrå udstilling i Uhrenholdt

Her et arkivbillede, der fortæller lidt om de gode rammer Arkivfoto
Her et arkivbillede, der fortæller lidt om de gode rammer Arkivfoto

Søndag d. 12. feb. kan man fra kl. 11 opleve en kunstudstilling i Vrå, der som en anden græsrodsbevægelse er vokset nedefra.

For mange år siden sagde Else Lie til Henning Andersen, at der i Vrå var mange der sad hjemme og syslede med oliemaling, skulptur, akvarel osv. - og at det kunne være sjovt hvis man lavede en fælles udstilling, men hvor? Henning tog udfordringen op, og det var ham, der opfandt navnet "Mulighedernes Huse" - forstået på den måde, at de lokale kunstnere kunne bruge forskellige mulige huse som udstillingssted.

Den første udstilling var på Børnenes Jord, og den anden vist også. Udstillingerne var godt besøgt, og da Den gamle Biograf bød ind, var man klar til at flytte. Et par år eller tre dannede Biografen rammen, og nu er den vist endt i Uhrenholdts Gård. Her kan man møde Gerda Randorf, Gunhild Duun, Per Nissen, Kurt Thomsen, Gerda Jensen, Birthe Kristensen, Anette Blichfeldt, Lisbeth Gårdbo - samt to endnu hemmelige - alle skabende folk, der slet ikke kan lade være.

Jeg spurgte Gerda Randorf, om hun ikke kunne fortælle lidt om sig selv og hendes billeder, og hårdt presset fortalte hun:

- Jeg har haft et liv fyldt med farver. De første sytten år på de midtjyske hede arealer med lyng, træer, vilde blomster og Karup Å. Senere et efterhånden langt arbejdsliv som farvekonsulent i Vrå og Brønderslev, hvor jeg har haft mange spændende opgaver sammen med kunderne. Det har helt klart været med til at skabe den farveglæde jeg har i dag.

- Fire højskoleophold i det Sydfranske har også været fantastisk inspirerende for mig. Jeg har rejst i en del lande sydpå, men ikke mindst Florida i USA er fascinerende for en farveglad person.

For mange år siden var blomstermalerierne det primære, men de er "ude af billedet" for øjeblikket.

Det abstrakte, krydret med fantasi og gode farver, er mit foretrukne tema lige nu, men hvem tør spå om fremtiden! Det bliver måske noget helt andet på et tidspunkt - men helt sikkert aldrig sort/hvidt fra min pensel.

Gruppen har lagt op til en spændende, varieret og hyggelig udstilling, og det gamle kornloft i Uhrenholdts Gård danner en fantastisk ramme. Man tilmed købe kaffe, te, vin og kage m.m. til uhørt lave priser - og udstillerne håber mange vil kikke ind.

LL

1. 2. ...og her en af udstillerne, Gerda Randorf

LL

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden