Fodbold

Würtz meget tilfreds med defensiven

Mens AaB’s offensiv ikke sprudlede, så var den defensive indsats mod Hobro god, lyder det fra AaB-anføreren

Rasmus Würtz fik fuld spilletid i udesejren over Hobro. Foto: Claus Søndberg

Rasmus Würtz fik fuld spilletid i udesejren over Hobro. Foto: Claus Søndberg

FODBOLD:Det var ikke en mere end delvis tilfreds anfører, der kunne gøre status over AaB’s 0-1-sejr ude mod Hobro.

- Vi fik en rigtig god start, og vi fik heldigvis også scoret i den periode. Derefter er det desværre som om, at vi ikke spiller helt så meget fremad, siger anføreren efter kampen, hvor han dog var meget tilfreds med attituden.

- Man kan ikke sige andet, end at alle spillere giver alt for holdet. Men vi ved godt, at der er mange ting i spillet, som vi skal blive bedre til. Specielt når vi fører, for vi bliver heller ikke farlige nok i forhold til at lukke kampen til 2-0.

Mens AaB måske ikke ligefrem brillerede offensivt, så var der dog masser af positive ting at sige om defensiven.

- Den defensive del er jo klart godkendt mod et hold, der har scoret en del mål og som også har varme angribere. Så den del var meget godkendt, og specielt efter den sidste kamp har vi haft meget fokus på defensive standardsituationer, og det er ikke mange vi giver væk, siger Rasmus Würtz.

Anføreren spillede selv fuld tid i kampen, hvilket var første gang efter en længere periode med forskellige småskader - og det kunne han da også godt mærke på kroppen.

- Jeg blev spurgt et par gange undervejs i anden halvleg, om jeg var ved at være mør, og det var jeg selvfølgelig, men jeg følte godt, at jeg kunne bidrage med lidt mere. Så det blev til 90 minutter, og jeg er rigtig glad for at være tilbage med en sejr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst