White Hawks: Vi har ramt plet
Glæde over nye spillere i Frederikshavn trods nederlag

Henrik Andersen glæder sig over sine nye spillere trods nederlaget i Gentofte. Foto: Henrik Louis
GENTOFTE:Frederikshavn White Hawks så ud til at skulle overvinde modgange og sikre sig sejren fredag aften i Gentofte. Først formåede de at komme tilbage fra 2-0 nede i sidste periode, og siden overlevede holdet også to udvisninger i sudden death, inden Gentofte alligevel tog sejren med 43 sekunder igen.
Trods nederlaget glæder direktør Henrik Andersen sig alligevel over både spillet og de nye spillere, der alle har leveret i sæsonens første 10 kampe.
- Jeg tror roligt, jeg kan sige, at de alle har levet op til eller endda overgået vores forventninger, og jeg er meget glad for, at holdet også meget hurtigt er blevet spillet sammen. Vi har ramt plet på det punkt. Vi har i alle kampene været i stand til for alvor at sætte pres på de i de sidste 10 minutter, og det borger trods alt for en vis kvalitet, siger han.
- Selvfølgelig ville vi gerne have haft alle tre og også gerne to point i Gentofte, men for at være helt ærlig, er jeg ikke sikker på, at vi havde fortjent, for vi spillede en meget, meget skidt anden periode, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.