Wieghorst: Unødvendigt stort nederlag
AaB røg med 4-0-afklapsningen ud af Alka Superligaens top-6
Opdateret 08. marts 2017 kl. 05:25
ODENSE: AaB’s drømmestart på foråret fik en alvorlig kæberasler på en råkold aften i Odense. Kent Nielsens mandskab knockoutede Morten Wieghorsts ditto med skarpt og effektivt omstillingsspil, så facit blev 4-0.
- Nu har vi fået noget velfortjent ros for de første tre kampe, og derfor tager vi også kritikken for den her indsats. OB var bedre end os, og vandt fortjent, siger AaB’s cheftræner.
Med nederlaget røg AaB ud af Alka Superligaens top-seks på en dårligere målscore end Randers FC.
- Det, der ærgrer mig mest, er, at cifrene blev så store. Målscoren kan jo blive afgørende, når slutstillingen skal gøres op, siger Morten Wieghorst.
AaB-træneren havde ellers en god fornemmelse i starten af OB-kampen.
- Jeg synes egentlig, at vi startede kampen godt og havde nogle fine tendenser med hurtig boldomgang. Men det blev langsomt dårligere, og jeg ved, at vi kan spille hurtigere og bedre end det her. Så vi må bare fokusere på at komme stærkt igen i den næste kamp.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.