Wine Battle i Skagen
Der blev gået til stålet i venskabskampen - og druerne fløj
SKAGEN: Forleden var der vin-kamp i Skagen, hvor jyder og sjællændere mødtes for at kæmpe imod hinanden.
Det skete på den åbne græsmark bag Ruth’s hotel i Skagen. Bag arrangementet stod D’Wine ApS fra Aalborg, Tapasbaren Skagen (tidligere kendt som Sømærket), Kruse Vask fra Hadsund, bunker43.dk fra Aalborg og festshop.dk fra Hobro.
Idéen startede i hovedet på ejeren af D’Wine, Kristian Ishøy, der er mangeårig importør af spanske vine. Gennem sine rejser i Spanien har han ved selvsyn oplevet ægte vinkrig i Nordspanien, hvor Wine Battle er en årlig tilbagevendende begivenhed.
- Så hvorfor ikke flytte vinkampen til Skagen og uge 29, tænkte Kristian Ishøy.
Han luftede sin idé over for Robin Alexandersen fra Tapasbaren og idéen var solgt.
- Der er så meget overklasse og snobberi i Skagen i uge 29, hvor udseende og pengepung taler – hvorfor ikke lave et arrangement, hvor alle kan deltage. siger Kristian Ishøy og Robin Alexandersen.
Ishøj kunne levere vinen i litervis og Alexandersen det gastronomiske bidrag til deltagere og publikum. Da vinkrig selvfølgelig udkæmpes i hvidt tøj, blev det Sarah Kruse fra Kruse Vask, der sponsorerede hvide kitler og duge - men andre leverede telte og borde.
Og da en rigtig krig har brug for et våbenskjold, blev det Kristian Maul opgave.
Fra tanke og til handling gik der kun ti dag.
- Selvom uge 29 er den travleste tid på året med masser af mennesker fra hele Danmark, valgte jeg at deltage i arrangementet, da et sådant arrangement var for spændende og alternativt til, at jeg kunne sige nej, siger Alexandersen.
- Det er fedt for os iværksættere at kunne bidrage og deltage i et arrangement som The Wine Battle – Skagen, tilføjer Sarah Kruse.
- Det har været hektisk, men sjovt og vi glæder os allerede til at vende tilbage næste år, lover Allan Woods.
Næste år håber arrangørerne på, der der er endnu flere partnere og deltagere - selv om årets arrangement forløb tilfredsstillende.
- Vi håber at kunne præsentere ægte spanske vinkrigere til næste år, der kan lære fra sig og agere holdkaptajner på de to hold, slutter Kristian Ishøy.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.