Vestbjerg

Yderligere to anholdt for designer-indbrud

I alt seks mand er nu mistænkt for at stå bag et omfattende villaindbrud i Vestbjerg

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 10:27

VESTBJERG: Yderligere to mænd er blevet anholdt, sigtet for et designer-indbrud i en villa i Vestbjerg. Dermed er i alt seks personer sigtet for indbruddet, oplyser politikommissær Sune Myrup, Nordjyllands Politi.

Fire andre mænd blev fredag i sidste uge varetægtsfængslet i fire uger for indbruddet, der skete torsdag morgen. Villaejeren havde delt en overvågningsvideo på Facebook, og på videoen ses flere mænd tømme villaen for dyre møbler på meget kort tid.

Videoen blev overdraget til politiet, der allerede torsdag eftermiddag kunne anholde de første mistænkte i sagen. Det er også overvågningsvideoen, der har ført til de to seneste anholdelser, oplyser politikommissær Sune Myrup.

De to mænd på henholdsvis 21 og 22 år bliver fremstillet i et lukket grundlovsforhør senere tirsdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden