Ydmyghed?
Ang. udtalelse i NORDJYSKE (6.3.): "Det er nogle politiske valg, vi har truffet. Det er derfor, vi har politikere". Ulla Astman, regionsrådsformand.
Ovenstående optræder so, forlæg til en artikel om fremtiden for Dronninglund og andre små sygehuses fremtid. Mellem linjerne står: Det har "almindelige" mennesker ikke forstand på. Og vi politikere ved, hvad der er godt for fremtiden! Lidt af et paradoks, når fru Ulla Astman aktuelt optræder i tv-reklamer for at inddrage befolkningen i debatten om regionens fremtid. Men det er måske mere, som det har været nævnt fra anden side, en markedsføring af Ulla Astman. Selvfølgelig skal landet ledes på baggrund af politiske beslutninger, men en smule ydmyghed i respekt for de mange fejlslagne beslutninger, der er truffet gennem de senere år, vil klæde standen. En oplistning af disse levner disse spalter ikke plads til. Det er muligt/sandsynligt, at Dronninglund Sygehus ikke overlever i fremtiden, det samme tror jeg er gældende for regionerne, og jeg tror savnet af Dronninglund Sygehus langt overstiger savnet af regionerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.