Zombier skræmte i gaderne
Halloween blev i Aalborg markeret med en zombie walk
AALBORG: Da mørket faldt på over Aalborg, lokkede det zombierne frem i gågaderne.
Med uhyggelige skrig og blodig udklædning skræmte de almindelige shoppende aalborgensere på deres vej gennem Aalborgs midtby.
Zombierne spredte sig fra Studenterhuset på Gammeltorv, hvor de var blevet behørigt sminket som levende døde.
Zombie walken, som omkring 30 udklædte deltog i, var arrangeret af Kathrine Skovsgaard fra Events by Skovsgaard.
Hun mener, at det mørke efterår manglede en pendant til pinsens karneval i Aalborg.
- Folk mangler et eller andet at mødes om på denne her tid. Det er mørkt og koldt og vådt, og der er lang tid til julens hygge, siger Kathrine Skovsgaard.
- Så er Halloween en oplagt mulighed til at mødes og opføre sig lidt åndsvagt.
Det er anden gang, Kathrine Skovsgaard arrangerer zombie walk til Halloween.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.