Skarp kritik i sag om tvivlsomt dokument i Aalborg: - Det afslører en syg politisk kultur

Byplanlægning

Vurdering i byggestrid: Aalborg Kommune er forpligtet af Henning G. Jensens underskrift

- Overordnet set er det en rigtig træls sag, som vidner lidt om, at der har været en dårlig politisk kultur, og derfor er det afgørende for os, at vi kommer til bunds i den her sag, sådan, at vi sikrer os, at hver sten er vendt, siger Venstres gruppeformand Jan Nymark Thaysen.

Han tilføjer, at man også vil til bunds i sagen, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved byrådets arbejde.

- Vi skal have tavlen visket ren og finde ud af, hvad der er foregået her, siger Jan Nymark Thaysen.

Dette handler Stigsborg-sagen om

Sagen handler om en grund på Stigsborg Brygge lige ned til Limfjorden, som er ejet af udviklingsselskabet Stigsborg P/S, som er ejet af Aalborg Kommune, PFA og Enggaard A/S.

På arealet bag ved denne grund ligger et stykke jord, som ejendomsudvikler, Henrik Calum, ejer. Hans grund vil blive mindre attraktiv, hvis der bliver bygget foran den, og udsigten til fjorden bliver spærret.

Derfor ønskede Henrik Calum med en aftale med kommunens ledende politikere for 13 år siden at sikre sig, at der aldrig ville blive bygget på grunden.

På mødet den 27. juni 2005 blev daværende Aalborg-borgmester Henning G. Jensen (S), daværende rådmand for teknik og miljø Henrik Thomsen (SF) og Henrik Calum enige om en aftale, som de skrev ned i hånden på et stykke papir, og som borgmester og rådmand underskrev.

Aftalen gik ud på, at der ikke måtte bygges på Aalborg Kommunes grund, og at beplantningen max måtte blive tre meter høj.

I 2017 solgte Aalborg Kommune grunden, og de nye ejere vil - som led i udviklingen af Stigsborg-området - bygge på den.

Henrik Calum henholder sig nu til aftalen på papir og har stævnet Aalborg Kommune for at sikre, teksten på papiret overholdes.

Aalborg Kommunes advokat mener ikke, at aftalen er gyldig, da den ikke har været forelagt byrådet.

Omvendt mener Henrik Calums advokat, at aftalen er gyldig, da den er underskrevet.

Hvis Aalborg Kommune taber den kommende retssag, kan de to kommunale underskrivere forvente en civil retssag for det tab, sagen måtte koste kommunen.

Venstre vil stille en række spørgsmål til kommunaldirektør Christian Roslev i sagen. Venstre undrer sig bl.a. over, at Christian Roslev i en pressemeddelelse udtaler, at ”hos Aalborg Kommune har vi kendt til dokumentet siden dets tilblivelse”.

Eksempelvis har gruppeformanden hørt John G. Nielsen (V), der i to perioder sad i teknik- og miljøudvalget, og han har aldrig hørt om sagen.

- Vi synes, at det er besynderligt, at Thomas Kastrup-Larsen (V) har kendt til sagen i to år uden at informere os.

Byråd ikke orienteret

Venstre mener, at byrådet skulle være informeret om sagen. Nu vil Venstre bl.a. vide, hvem der har kendt til sagen siden 2005 og fremefter. Desuden vil partiet godt vide, hvordan man internt i kommunen har forholdt til sagen siden 2005.

- Det store spørgsmål er også om, der er flere af den slags sager, og nu kan vi lige så godt få det hele på bordet. Er der nogen, der har underskrevet noget, siger Jan Nymark Thaysen.

Venstre vil vide, om ”nogen har lovet nogen noget i kommunen”.

Ikke særligt demokratisk

- Selvom de har et flertal bag sig, er det jo ikke særligt demokratisk i forhold til, at det er et samlet byrådet, der gerne vil være med i den slags sager.

Gruppeformand for Enhedslisten Per Clausen mener, at ”sagen afslører en syg politisk kultur”.

- Den sag Calum nu anlægger mod Aalborg Kommune afslører en syg politisk kultur i Aalborg, hvor vigtige beslutninger om byens fremtid blev aftalt mellem borgmesteren og investorer uden en åben demokratisk proces. Enhedslisten har altid kritiseret disse forhold og vi er derfor tilfredse med, at Thomas Kastrup så klart siger, at dette er fortid, siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.

Han frygter, at der kan være flere af den slags sager.

- Som man har en eller anden forventning om, at vi lever op til.

EL: Er der flere aftaler

Partiet kræver nu på linje med Venstre svar på en række spørgsmål.

- Vi vil gerne have svar, hvor længe Aalborg Kommune har kendt til denne aftale, hvem i kommunen, som har kendt til denne og hvorfor byrådet ikke er blevet orienteret om denne aftales eksistens. Vi vil også gerne have svar på, hvordan vi kan sikre os, at der ikke ligger flere af den slags aftaler rundt omkring, som vi risikerer at blive konfronteret med, siger Per Clausen.

Han ville også som Venstre gerne have haft en orientering om det håndskrevne dokument i byrådet.

- Hvorfor har man ikke fortalt byrådet, at det her var der.

Ved en orientering kunne byrådet have forberedt sig på sagen, påpeger Per Clausen

Trist indtryk af Aalborg

- I stedet for, at den lige pludselig eksploderer på en for Aalborg Kommune meget ubehagelig måde. Det giver et trist indtryk af den politiske kultur og beslutningsproces, der har været i Aalborg Kommune. Uanset hvad, så er det også lidt pinligt, hvis man har en borgmester, der går rundt og laver aftaler, der ikke har nogen gyldighed, sier Per Clausen.

NORDJYSKE Medier har spurgt borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), hvorfor byrådet ikke blev orienteret, da han for første gang hørte om sagen for et par år siden.

- Vi har lige kigget lidt på det, og 10. maj 2017 er der et møde i by- og landskabsforvaltningen, hvor Calum henvender sig til kommunen i forhold til det her, og efterfølgende hører jeg så om det på et eller andet tidspunkt. men vi tænkte ikke, at det var et dokument og en aftale, der havde gyldig virkning, og derfor sendte vi ikke en generel orientering til hele byrådet.

Han fortsætter.

- Det kan vi selvfølgelige diskuteret i dag, om vi i bagklogskabens lys skulle have gjort det, men det var fordi, at vi ikke mente, at det var en aftale, der havde gyldig virkning, og det mener vi fortsat ikke, at det har.

Fortryder du, at du ikke orienterede byrådet dengang om, at der var sådan et underskrevet dokument fra mødet i 2005?

- Det kunne man godt sige, at vi skulle have gjort på daværende tidspunkt, men det har ikke rokket ved, hvor vi står med sagen i dag, og der er så også blevet orienteret i magistraten i forhold til det, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Læs mere om sagen her: