Blev jihadist på fjorten dage - siden reddet af en tv-serie
En bog, en tv-serie og uddannelse fik Anna Sundberg til at vende tilbage til sin gamle virkelighed efter 16 år med hellig kriger
Anna Sundberg voksede op i en villa i Halmstad, hvor hendes forældre spillede golf i fritiden. Hun lignede hun andre svenske unge og kunne lide at danse, gå i teater, at flirte og drikke øl.
Det ændrede sig en dag i byparken i Lund i 1994, da hun var blevet 21 år og ikke var blevet optaget på de studier, hun ønskede for at blive psykolog eller socionom. Hun mødte en interessant, algerisk mand, som havde svar på nogle af de store spørgsmål, som den søgende unge kvinde havde.
To uger senere var de gift. Hun begyndte at gå med slør, forlod sine gamle venner og hengav sig til et strengt muslimsk miljø af salafister. Hun blev skilt fra manden igen, men kun for senere at blive gift med en eftersøgt jihadist, som først hviskede sit rigtige navn til hende, da de var blevet gift. De fik to børn. Han kæmpede blandt andet for al-Nusra fronten i Syrien, hvor han blev dræbt. Forinden var hun blevet skilt fra ham og var vendt tilbage til Sverige, hvor hun gradvist vendte tilbage til at blive en standard svensker uden religion. Hun begyndte at læse til lærer og arbejder i dag for det svenske lærerforbund.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.