Det skjulte arbejde med at holde terror væk fra danske gader
Hver dag arbejder ansatte i regioner og kommuner for, at der ikke sker terrorangreb. Deres arbejde lykkes, hvis al forberedelse aldrig bliver aktuelt
Fredag 22. juli 2011, Norge. Anders Behring Breivik åbner ild på øen Utøya, hvor en politisk ungdomsorganisation holder sommerlejer. Kort forinden har han sprængt en bombe foran det norske justitsministerium. 77 personer meldes dræbt. 15. februar 2015, Danmark. Omar El-Hussein angriber en café og synagogen i København. Han dræber to civile og sårer fem politibetjente, før han senere bliver dræbt af politiet. 13. november 2015, Frankrig. Flere terrorangreb finder sted i Paris på cafeer og på koncertstedet Bataclan. Mindst 130 mennesker omkommer og 433 såres. 22. marts 2016, Belgien. Seks eksplosioner i Bruxelles. 32 personer bliver dræbt i og mere end 340 såres. 14. juli 2016, Frankrig. En lastbil kører ind i en menneskemængde på havnepromenaden i Nice. 87 mennesker omkommer, og 434 bliver såret. 19. december 2016, Tyskland. En lastbil kører med høj fart igennem et befolket julemarked i Berlin. 12 mennesker omkommer, og 56 såres. 1. januar 2017, Tyrkiet. Masseskyderi på natklubben Reina i Istanbul. Gerningsmanden dræber 39 mennesker, og sårer 70.
Det er nogle af de terrorangreb, der har været i Europa i nyere tid. Angreb som hver gang chokerer, for hvordan kommer nogle mennesker så langt ud, at de udfører så uforklarlige handlinger? Svaret er endnu ikke fundet, for radikalisering og ekstremisme er meget komplekst. Eksemplerne her har alle det tilfældes, at gerningsmændene har forskellig baggrund, etnicitet og religiøs overbevisning - altså er der ingen fællesnævner, ingen ramme og ingen forklaring. Alligevel insisterer lande som Danmark på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at det sker. Politikerne er derfor i fuldt beredskab og handler som aldrig før. Ingen tør nemlig tage chancer, når det kommer til mulig terror.
Derfor er der også fra satspuljen afsat 227,4 millioner kroner fra 2017 til 2020 på udlændinge- og integrationsområdet, der skal "styrke indsatsen mod parallelsamfund betydeligt". Af de mange millioner er der sat 90 millioner af til at forebygge og bekæmpe mulig radikalisering, før det er for sent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.