Dyrevelfærd

Henriks kalve får øko-modermælk ad libitum: Københavnere køber resten i Irma til 15,50 kr. pr. liter

Mælk fra to nordjyske kvæggårde lanceres nu af Thise Mejeri som et særligt produkt fra gårde med dyrevelfærd i topklasse. De eksklusive dråbe sættes til salg i Irma-butikker

Henrik Pedersen har knap 50 køer. Nu skal mælken fra hans produktion sælges som eksklusiv mælk til 15,50 kroner per liter. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Henrik Pedersen har knap 50 køer. Nu skal mælken fra hans produktion sælges som eksklusiv mælk til 15,50 kroner per liter. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

BRØNDERSLEV: I det store, danske mælkehav er der tale om få dråber, men det er nogle eksklusive af slagsen, som to økologiske kvægfolk i Nordjylland leverer til Thise Mejeri.

Henrik Pedersen ved Brønderslev og Steen Dissing ved Tranum har en særlig tilgang til pasning af deres kalve. Mens standarden i landbruget er, at en nyfødt kalv fjernes fra koen efter et døgn for derefter at blive fodret med mælk i en skål, lader de to nordjyske mælkeproducenter kalvene gå ved koen i hele den naturlige ammeperiode på tre-fire måneder.

- Sådan nogle lidt skæve nye produkter er mest interessante at lancere i København. Der er kunderne mere åbne for nye ting, og når de har sagt god for dem, så følger jyderne efter
Poul Pedersen

Det er dyrevelfærd i superligaen, og mælken fra de to gårde har Thise Mejeri netop lanceret som produktet Ad Libitum. Det økologiske mejeriet ved Skive sælger kun til Coop, og det nye specialprodukt når indtil videre kun ud til Irma-butikker på primært Sjælland. Her skal de sælges til 15,50 kroner per liter - et pænt stykke over en almindelig liter økologisk mælk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden