Dans Plus

Garant for glade gæster

Kandis er i nogle kredse ringeagtet som den typiske repræsentant for (lav)kulturen i Udkantsdanmark. Men det er også et gennemprofessionelt orkester, der i 25 år har perfektioneret rollen som landets populæreste danseband.

16
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto Michael Koch

FARSØ:Der er mørkt, vådt og stille i Johannes V. Jensens fødeby. Kun inde midt i byen er der indirekte tegn på liv: Parkeringspladsen ved Hotel Farsø er propfyldt.

Hertil er himmerlændinge fra nær og fjern denne søndag aften mellem jul og nytår strømmet for at nyde en glad aften med to retters menu og efterfølgende dans. Trækplasteret er danseorkestret Kandis, der har været fast inventar ved byens jule/nytårsbal i mange Herrens år. Hverken hotelboss Allan Høegh, der ”kun” har haft hotellet siden årtusindskiftet, eller Kandis-frontmand Johnny Hansen kan huske præcis hvor længe.

- Hvis man skal give et voksent publikum en glad aften i byen, kommer man ikke uden om Kandis. Vi kunne måske godt prøve noget nyt, men så tror jeg vi ville ødelægge det for os selv. Nej, vi bliver ved med at booke Kandis, så længe de bliver ved med at spille, siger Allan Høegh.

Og den holdning er Hotel Farsø ikke ene om. Overalt i små og mellemstore danske provinsbyer er Kandis en fast bestanddel af det årlige kulturudbud. År efter år samler de fulde huse til kroballer og halballer. 2014 er ved at være booket op, og mange steder er orkestret også booket til 2015.

- Hvorfor? Fordi Kandis som ingen andre kan skabe en fest. De spiller jo ikke bare gamle travere og deres egne numre, men også moderne sange af blandt andre Rasmus Seebach. Bare vent og se, der går ikke mere end to og et halvt minut, før folk står oppe på stolene, fortsætter Allan Høegh.

Backstage tusser Kandis-kvartetten rundt i jeans, t-shirts og løsthængende skjorter. Det blev sent i Snedstedhallen natten forinden, og de skal lige have systemet indrettet på en ny arbejdsaften og -nat. Når Kandis går på arbejde, bliver publikum ikke spist af med to sæt på hver 45 minutter. Der spilles igennem fra kl. 20 til kl. 2 om natten med et par pauser undervejs.

- Det er value for money, siger Allan Høegh og afslører dermed, at der også er købmandskab forbundet med at vælge Kandis til at stå for aftenens underholdning.

Orkestret tager fra 35.000 til 100.000 for et job. De små jobs som det i Farsø hører til i den billige ende. De større halballer med ekstra lyssætning og udvidet orkester er dyrere. I de senere år har Kandis også fået foden indenfor på nogle af de mere folkelige sommerfestivaler som Langeland, Varde Open Air og Haze Over Haarum i Harboøre. Her spiller de kortere festivalsæt.

I alt bliver det til omkring 150 jobs om året. Johnny Hansen spiller derudover solo og duokoncerter sammen med sin far Bjørn. Alene i august spillede han 27 jobs.

- Så er jeg også slidt. Men sommeren er højsæson, så her knokler vi igennem. Så kan vi slappe af på andre tider af året, siger Johnny.

Der er endnu en time til, Kandis skal på scenen. De får serveret rejemadder og efterfølgende rødt oksekød med Cola og kildevand. Ikke meget rock’n roll over det.

- Men bare vent. Inden vi forlader hotellet, har vi smadret det hele, griner Johnny Hansen.

Spøg til side. Kandis-drengene er familiefædre sidst i 40’erne, hvis største helbredsmæssige udfordring er den solide kromads indvirkning på kampvægten. Og så naturligvis et generelt belastende turnéliv, som imidlertid ikke har nået mætningspunktet efter et kvart århundrede.

- Jeg elsker alt gøglet ved turnélivet og er bare taknemmelig for, at der stadig er bud efter os efter 25 år, der er gået utroligt hurtigt, siger Johnny Hansen, der dog understreger, at Kandis også gør meget for at udvikle sit koncept.

- Der er sket meget, siden vi startede som decideret dansktop-band inspireret af min fars orkester (Bjørn og Okay, red.) og siden Vikingarna. I dag kan vores koncerter indeholde trommesolo og forvrængning på guitarerne, som vi også bruger på vores nyere plader. Musikken er drejet i retning af moderne tysk schlagermusik, ligesom teksterne har udviklet sig i en mere personlig retning.

Om få uger skal Kandis til møde med tysk Sony om et fremstød i vort sydlige broderland. Der er planer om at indspille en Best Of Kandis på tysk, som efter planen skal udkomme og markedsføres i Tyskland i foråret 2015. Johnny Hansen påtænker desuden at rejse til Nashville for at indspille en countryinspireret soloplade, som også skal udkomme i 2015. Allerede næste år udkommer Kandis’ 16. album, og der arbejdes på at udvide liveshowet med en dj og en LED-bagvæg, der kan vise billeder og videoer under koncerterne.

- Vi har prøvet meget, spillet 3500 koncerter, optrådt i flere verdensdele og har opnået 49 guld- og platinplader, men man skal hele tiden sætte sig nye mål. Hvis der ikke er udvikling, er det afvikling.

Klokken er 20, og Kandis skifter til aftenens koncertdress: Grå jakkesæt, hvide skjorter og løsthængende slips.

- Det bliver en tre-skjorters koncert, griner Johnny Hansen og hiver tre nystrøgne hvide skjorter op af tasken. Fra samme sted fremdrages en imponerende samling af tuscher og kuglepenne. Der skal skrives mange autografer på både papir, tøj og den bare hud, før festen slutter.

- Vi har altid sat en ære i at opretholde et nært forhold til vores publikum. Vi stiller altid op til en snak og en autograf. Det, tror jeg, er en væsentlig grund til, at vi har en så trofast fanskare og konstant har mellem 2500 og 3000 medlemmer af vores fanklub, siger Johnny Hansen.

Klokken er godt 20.30, før bordene inde i salen er ryddet for tallerkener, og Kandis kan entre scenen. Bandet lægger ud med en håndfuld traditionelle skålsange, og ganske som Allan Høegh havde forudsagt, står folk snart oppe på stolene.

Herefter går det løs for alvor. Første nummer er Kandis’ signatursang ”En lille ring af guld” fra 1992-albummet Kandis 3, som, da det ved udgivelsen blev anmeldt i Ekstra Bladet, fik én af seks stjerner, ”fordi orkestret har så pænt tøj på”. Ikke desto mindre blev albummet en bragende succes, og ”En lille ring af guld” skal altid spilles to gange i løbet af aftenen.

Efter 30 sekunder er dansegulvet fyldt.

- Vi spiller ikke efter en fast sætliste. Jeg synes, det må være kedeligt at sætte tingene i så faste rammer. Jeg tager bestik af stemningen og alderssammensætningen blandt publikum, og så holder jeg øje med, hvor mange, der er på dansegulvet. Nogle dage rammer man bedre end andre, men som regel lykkes det at skabe den rette stemning.

Temperaturen, der i forvejen er høj, stiger til et tropisk niveau i det tætpakkede festlokale, hvor et par vifter i loftet er på forgæves overarbejde. Men der bliver danset igennem til et repertoire, der veksler mellem Kandis’ egne sange og kopinumre fra Creedence Clearwater Revival og Van Morrison til Bamses Venner og Rasmus Seebach.

En pænt overrislet kvinde danser i bare fødder foran scenen, glider i en sjat spildt øl, falder og slår hovedet. Udsmideren må på arbejde og ender med for en sikkerheds skyld at tilkalde en ambulance. Men han kan ellers se frem til en rolig aften. Der er aldrig ballade til juleballet, understreger Allan Høegh.

Blandt de mange lokale er der også inkarnerede fans, især yngre kvinder, som kommer langvejs fra for at se orkestret. Bandet kender ansigterne og hilser og småsnakker flere gange under koncerten. Men ellers er det lidt overraskende for en Kandis-debutant at opleve bandets meget afdæmpede sceneoptræden. Denne aften er Kandis ikke er koncertorkester, men et danseband. Det handler ikke primært om at rette gæsternes opmærksomhed mod scenen. Det vigtigste er at få dem til at hygge og more sig i hinandens selskab.

Efter halvanden time er det tid for aftenens første pause. Johnny Hansen og trommeslager Frank Thøgersen skifter de gennemblødte skjorter, og bandet sætter sig med en kop kaffe og en vand.

- Når vi får blandet repertoiret rigtigt, når vi får gjort alle, unge som gamle, glade, og de går hjem med en god oplevelse. Så har det været en god aften, sammenfatter Johnny Hansen, inden NORDJYSKE tager afsked - længe inden natten er faldet på, og længe inden festen har nået sit højdepunkt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst