Her får du et glimrende strejf af Indien: Vi blev så mætte, at der var mad til dagen efter

Det danske køkken er hverken stærkt eller synderligt krydret - i skærende kontrast til det indiske. Derfor er det måske også den slags restauranter, som man umiddelbart ville tro, havde det svært i Aalborg.

Men Mumbai Café lever. Sådan en mandag aften ser det ikke ud af meget. Både min medspiser og jeg er lidt i tvivl om, hvor i Nordkraft det egentlig er placeret. Vi finder det hurtigt - større er bygningen trods alt ikke.

Klokken slår 19.50 i det, vi træder ind ad døren. Det er det tidspunkt, som maden er bestilt til. Den er allerede færdig, da vi træder ind. Umiddelbart er det både godt og skidt. På den ene side er maden klar til tiden, men omvendt ved vi ikke, om den har været det længe.

Den søde tjenerinde forsikrer os, at det lige er blevet færdig. Jeg mærker i posen, og maden føles da også varm.

Mumbai Café Nordkraft

Åbningtider: 17-21 alle ugens dage

Adresse: Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg

VIS MERE

Udpakning af mad

Vi er på gåben, hvilket set i bagklogskabens klare lys nok var en dårlig ide. I hvert fald har vi et kvarters gang hjem til min lejlighed. Maden er ikke i en termopose, så jeg uddeler ikke sodavand baseret på madens temperatur - som i øvrigt var ganske fin!

Endelig får vi pakket det hele ud. De skal ikke have ros for de brunlige opkastposer, som nogle af forretterne er pakket ned i. Jeg kan forstå det med brødet, men forretter kunne godt have været bedre pakket ind.

Vores bestilling lød på to slags naan-brød - med og uden hvidløg, pakora med kongerejer, bhahji og meat samosa til forret, chicken tikka masala og beef bhuna som hovedret og raita, som er en indisk yoghurt-dip, mango chutney og sweet chili-sauce på siden.

Lækkert så det ud.

Lidt sjovt er det, at Mumbai Café har et menukort til takeaway, men med små typer står der, at man også kan vælge fra hovedmenukortet. Det gjorde vi ikke, men her kan der findes stærkere - eller mildere - retter. For det er lidt begrænset på takeawaymenuen.

Mumbai Café skiller sig gevaldigt ud i Nordkraft. Men hvis det ikke hed Mumbai, ville jeg nok ikke gætte på, at det var en indisk restaurant. Foto: Mads Aagurd

Og så skulle vi i gang med maden

Det kunne næsten ikke gå for stærkt med at komme i gang med forretterne for min sultne medspiser, som bevidst havde sprunget frokosten over. Med sin glubske appetit kastede han sig først over et af de tre stykker bhahji. Desværre kan han ikke lide løg, og det kom hurtigt igen.

Selv forguder jeg løg, og retten, der minder utrolig meget om en friturestegt løgring, smagte upåklageligt. Og de tre forskellige slags dyppelse var aldeles fremragende.

Også meat samosaerne smagte rigtig godt. Skallen var en smule kedelig i siderne, men i midten var det rigtig lækkert. Til gengæld var den forret, som jeg havde set mest frem til - pakora med rejer - ikke særlig god. Alt for meget rasp, alt for lidt reje.

Vi spiste løbende af brødet, som smagte rigtig lækkert. Desværre havde det stykke naanbrød med hvidløg fået for meget, men potentialet var stort, for smagen var egentlig meget god.

Rasp og friture var der for meget af i sammenligning med rejerne i King Prawn Pakora. Det trækker ned. Foto: Mads Aagurd

Mere end nok til to

Vi levnede lidt af de tre forretter, som egentlig ikke så ud af meget, men vi ville være sikker på, at vi havde appetit til de - i min optik - vigtigste punkter på dagsordenen. De to hovedretter.

Kødet var der ikke sparet på, og det trækker op for både min medspiser og jeg. Vi begyndte med den klassiske chicken tikka masala, som blev serveret med ris - selvfølgelig. Risene var gode. Stadig varme og kogt perfekt.

Men for mig var den ikke helt stærk nok. Den var måske tilpasset, så vi danskere kan tåle den. To ud af tre stjerner i styrke havde den på Mumbai Cafés eget menukort, men stærk var den slet ikke. Smagen var dog udmærket og kyllingen glimrende.

Til sammenligning havde beef bhuna fået samme antal stærke-stjerner, og den levede bedre op til det. Den var rigtig, rigtig god. Kødet smeltede nærmest på tungen, og sovsen var perfekt krydret.

Selvom vi kæmpede, så kunne vi ikke spise det hele - og det var ikke, fordi min medspiser og jeg ikke forsøgte. Faktisk fik min medspiser nærmest ondt i maven. Af mæthed selvfølgelig. Det er ikke dumt, når man bor alene, for så skal man ikke tænke på mad næste dag.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

Dommen

Jeg har svært ved at vurdere, om det var en god ting, at maden stod klar, da vi kom. Men den søde tjener forsikrede os jo, at den lige var blevet færdig, så det stoler jeg på. Indpakning af den slags mad er vigtig. De brune papirsposer må trække ned.

Et kæmpe plus var dippen. Det lovede jeg min medspiser at nævne, for den var han vild med. Den var også god.

Maden var lidt op og ned, som læseren nok kunne bemærke, men alt i alt tror jeg, at særligt den klassiske chicken tikka masala nok vinder flere hjerter hos de fleste danskere, end det gør hos mig. Det må gerne være stærkere.

Længe balancerede jeg mellem at give oplevelse tre eller fire sodavand, men den søde betjening - og den yderst fremragende beef bhuna trækker det lidt op. Det bliver fire med en pil nedad. Og det er jo bedre end tre med pil op. Sådan var det i hvert fald i gymnasiet.

Og så kostede det os 335 kroner, hvilket egentlig var meget rimeligt.

Om anmelderen

Jeg er en næsten ægte-voksen mand på 24 år, som bor alene på Vesterbro i Aalborg. Jeg elsker mad - og gerne kød - og så dyrker jeg meget sport.

Jeg spiser alt slags mad, men de senere år har jeg udviklet en stor kærlighed til de asiatiske køkkener.

Jeg elsker at lave mad, og takeaway bliver ofte en søndagsting, eller hvis der lige er noget spændende, jeg skal prøve.

VIS MERE