Hyldest til livet

Helena Dylmer mistede sin søn og sit barnebarn ved en kanoulykke sidste sommer - nu udgiver hun cd med en hyldest til dem og livet

Helena Dylmer har brugt arbejdet med en cd til at bearbejde sorgen over tabet af sin søn og sit barnebarn. Foto: Torben Hansen
Helena Dylmer har brugt arbejdet med en cd til at bearbejde sorgen over tabet af sin søn og sit barnebarn. Foto: Torben Hansen

Opdateret 14. juni 2016 kl. 15:01
Du er det fineste jeg ved, det dyrebareste i verden - du er som stjernerne, vindene, bølgerne, fuglene og blomsterne på marken.

Med blandt andre disse ord fra ”Sång till friheten” af Bjørn Afzelius hylder Helena Dylmer sin søn Nicolaj og sit barnebarn Matti, som omkom ved en kanoulykke i Sverige sidste sommer.

Helena Dylmer kalder sig "Miss Dylmer". Foto: Torben Hansen

Far og søn var taget ud på den store sø Rogen, der ligger mellem Sverige og Norge. Nicolaj var et erfarent friluftsmenneske, der havde været i området mange gange. En voksen kammerat var med dem.

Da de ikke kom hjem som planlagt, slog familien i Danmark alarm. Myndighederne satte gang i en eftersøgning. 23. juli fandt man de to voksne og drengen livløse i vandet, ikke langt fra deres kæntrede kano. I dag, lørdag, udkommer Helena Dylmers cd, indspillet på Studio Nordlyd i Nørresundby, ”Til jer to bortom bergen”. En titel, hun har lånt fra en anden af de Björn Afzelius-sange, hun elsker så højt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden