Landskab, portræt og stilleben
Kirsten Brøndum fra Frederikshavn har arbejdet som billedkunstner i mere end 30 år - aktuelt er hun på vej til Spanien for at udstille
Lige uden for vinduerne skvulper Kattegat ind mod land, mens Hirsholmene rejser sig i udsigten til den uendelige horisont, og her i Frederikshavns Nordre Skanse sætter Kirsten Brøndum sine kunstneriske aftryk. For i disse naturskønne omgivelser vokser billedkunstnerens malerier frem på lærrederne.
Først og fremmest er det oliemaleri, der er hendes foretrukne, men gennem de mere end 30 års erfaring som kunstner har hun også snust en del til grafik, først i sine yngre dage og igen for et par år siden, da hun arbejdede sammen med en gruppe kunstnere på Hjørring Grafiske Værksted.
- Aktuelt er jeg i gang med forberedelserne til en forårsudstilling på Galería Krabbe i Spanien, der har sat en helt fast ramme omkring udstillingen, som er kunst på papir i A4-format, og motivet skal være landskaber. Det passer mig perfekt, fordi jeg i øvrigt netop nu arbejder med landskaber i oliemaling på lærred, fremhæver den 65-årige, der er ved at sætte sidste strøg på de oliepastelværker, hun snart skal sende af sted til Spanien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.