Mere buksevand end solside

Det var juleaften 2015. Klokken var omkring 20.30. Per Andersen lå på sygehuset. Om lidt skulle hans hjerne scannes. Om eftermiddagen havde han fået det dårligt og ringet til sin datter og sagt, at han ikke kunne komme til juleaften. Han fik det værre og kontaktede hospitalet, hvor han et par uger tidligere var blevet patient. Hans hjerte pumpede slet ikke, som det skulle. Han blev indlagt - på en juletom stue, og nu var han blevet kørt gennem den lange, mennesketomme gang til scanning og lå helt alene og ventede. Han hadede tanken om at skulle ind i den trange scanner, men lå og forsøgte at overbevise sig om, at det var for sit eget bedste. I stedet kom han til at tænke på juleaften med datter, svigersøn og barnebarn.