Nyt plantebaseret madsted er åbnet i Reberbansgade: Vi har sendt en kød-elsker derhen

Ambitionen hos det nye takeaway-sted i Aalborg er, at maden skal smage mindst ligeså godt som den mad, der ikke er plantebaseret. Her er vores vurdering

Foto: Mark Russell

Sammen med overlæger og studerende vandrer jeg ned gennem Aalborgs ukronede madhøjborg, Reberbansgade. Jeg skal ikke på pizza-, pita- eller salatbarsjagt, men i stedet skal jeg prøve en takeawaydebutant.

På nettet kan man nemlig læse, at Pla:nt er Aalborgs første forretning med 100 procent plantebaseret takeaway. Noget, der også fremgår klart på både skiltet ude foran butikken og på selve butiksfacaden.

Da jeg træder ind gennem døren, møder jeg det, som en række andre sunde madsteder i Aalborg også har budt mig. Der er tynde skriftyper i grønt og orange, massive træborde, et nærmest klinisk hvidt bord til kasseapparatet og en glasmontre fyldt med frugter og bakker med salater.

Takeaway

Jeg var skeptisk overfor dette popsmarte spisested i Vestbyen: Men fordommene blev skudt ned

”Det er sundt det her, mester,” bliver der signaleret. Og er jeg stadig i tvivl, skærer den grønne stuebregne og de tre juicer-maskiner det i hvert fald helt ud i pap for mig.

Musikken overrasker mig heller ikke, selvom den får mig til at trække på smilebåndet. Det er house – krydret med møgfede saxofonrytmer. Jeg forestiller mig, at det er den slags lydbillede, som smarte mennesker elsker til.

Foto: Mark Russell

Allerede ved indgangen til butikken vil nogle være vendt om, og nogle flere vil så have gjort de første selskab ved lyden af de kække houserytmer. Men jeg vil gerne give det her en chance. Smagen må være det vigtigste parameter, og så må det lyde eller se ud, som det vil.

Bag kassen møder jeg en smilende ekspedient, som uden problemer tager imod min betjening. Man er vel en burgermand – i dag bare uden en rigtig bøf involveret – så derfor vælger jeg the double no-cheeseburger til 89 kroner.

Da jeg har betalt, fortæller ekspedienten mig, at der går ti minutter, inden jeg kan få maden. Det synes jeg faktisk, man bør fortælle kunden, inden han eller hun betaler, men det virker ikke som et bevidst trick, og derfor bliver jeg ikke for alvor irriteret over det.

Til gengæld timer jeg de 10 minutter, og der holder ekspedienten faktisk, hvad hun lover. Havde man haft en stram frokostpause, kunne de 10 minutter godt have været et problem. Men denne dag er det ikke tilfældet for mig.

OM ANMELDEREN: MARK RUSSELL

- Mark Russell, 27 år.

- Morgenvært hos Radio NORDJYSKE

- Anerkender smuk mad, men ikke på bekostning af smag og mængde

- Hader takeaway-steder, som har deres fede koncepter mere i munden, end de har i maden

- Elsker pizza, burgere og sandwiches, men bliver gradvist gladere og gladere for de sundere takeaway alternativer

Min the double no-cheeseburger består af 2 plantebøffer, plantecheddar, icebergsalat, tomat, rødløg og pickles. Fyldet er placeret i en grov sandwichbolle - med sesamfrø og kerner indeni og på toppen. Endelig er bolden smurt med mayo, og så finder man også ketchup og sennep i burgeren.

Den første test er åbenlys. Er salaten frisk? Hvis et plantebaseret sted har slasket salat, er det dælme pinligt. Heldigvis er det ikke tilfældet. Både iceberg og rødløg virker friske og knaser godt. Tomaterne ser skønne ud, og de er slet ikke smattede. Så langt, så godt.

Foto: Mark Russell

Selvom den grove sandwichbolle (for det ligner det mere end en burgerbolle) ser ud som noget, jeg har set i Lidls bakeoff-afdeling engang, så virker den sund og frisk. Og da jeg tager en bid, smager den også langt mere luftig end tør.

Det lugter jo af en høj bollekarakter, men desværre ødelægger tykkelsen min helhedsoplevelse. Jeg har desværre erfaret, at rigtig mange takeaway-steder laver en for høj underbolle og overbolle på deres burger, og det gør altså, at man til sidst kører død i mængden af bagt dej – og også føler sig lidt oppustet efter måltidet. Denne fælde hopper burgeren fra Pla:nt desværre direkte ned i.

Fyldet ryger i øvrigt også i lige lovlig voldsom grad ud af bollen, og dér kunne det altså også have hjulpet, hvis man havde lavet underbollen og overbollen mindre. En burger skal selvfølgelig svine en del, men der må være en grænse for, hvor meget der ryger ud af den.

Og så til smørelsen i bollen … Mayoen er neutral i smagen, men dog meget cremet og lækker. Til gengæld kan jeg næsten ikke fornemme smagen i senneppen, og ketchup er jo bare ketchup. Alt i alt betyder det, at kombinationen virker tam, og jeg savner, at en af smørelserne sparker noget liv og smag ind i burgeren.

Foto: Mark Russell

Men kan en af mine ostefavoritter så komme ind fra højre og redde smørelserne? Jeg er ikke nødvendigvis skræmt ved at indtage plantecheddar, men det sunde må ikke være på bekostning af smagen. Ejeren af stedet er tilsyneladende enig med mig, for på aalborgnu.dk kan man læse, at maden hos Pla:nt skal smage mindst lige så godt som mad, der ikke er plantebaseret. Med andre ord kommer nu den første alvorlige test.

Jeg bider i osten. Konsistensen er som man normalt vil forvente af smeltet cheddar, men jeg savner smag. Hvorfor bliver jeg ikke ramt af den markante smag af kvalitetscheddar fra de gode osteborde? Det frustrerer mig oprigtigt. Hvis ost bare er noget, der er smeltet, uden at smage af ret meget, så kommer vi bare ikke helt i top. Desværre, det blev et ”øv”.

Skuffelsen får jeg dog hurtigt rystet af mig, da cheddaren er bedste ven med den øverste plantebøf. Den sidder nærmest limet fast til min kødvikar, og jeg får nu straks et nyt smagsindtryk at forholde mig til.

Jeg smager indgående på plantebøfferne. Jeg skal prøve stykker fra dem begge, og det skal både være stykker med og uden cheddar og mayo. Jeg siger lyde med mine læber og min tunge for at få smagen til at bevæge sig godt rundt i munden, og nu er jeg så klar til bedømmelsen.

Konsistensen skræmmer mig egentlig ikke, det er lidt som en bøf af meget finthakket oksekød. ”Ram mig med noget saftigt og krydret!” skriger min hjerne. Den skriger det flere gange, men desværre sker der ikke det store. Endnu et ”øv”. Øv til plantebøfferne.

Nu tænker du nok, at jeg sikkert er sådan en ignorant mandsling, som gør alt, hvad jeg kan for at rakke ned på plantebaserede produkter. Men det er faktisk ikke sandt. Jeg har ved flere lejligheder været tvunget ud i situationer, hvor jeg skulle indtage vegetarmad, og jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg faktisk har nydt det et par af gangene.

Men de gange hvor jeg har nydt det, har vegetarkokken krydret min mad så tilstrækkeligt og lækkert, at jeg næsten glemte, at det ikke var kød. Eller i hvert fald kunne jeg sige til mig selv, at det her er da et glimrende alternativ, hvis vi et par gange om ugen skal hjælpe vores klode lidt på vej.

Desværre er det ikke den oplevelse, som jeg står med her. Og dermed lever min vurdering heller ikke op til ejerens ambition med stedet. Hvis du tager mit elskede oskekød fra mig, så skal du imponere mig med noget andet, og det synes jeg desværre ikke, at burgeren fra Pla:nt for alvor gør.

Vi ender på 2 ud af 6. Maden smager ikke dårligt, den smager bare ikke af nok. I morgen bliver ikke en kødfri dag for mig, men jeg skal nok være klar til at prøve igen på et tidspunkt …