Rundt og skarpt

Det er pudsigt, det med runde fødselsdage. De fylder mere end de andre. Det er dem, man husker. De andre glider sammen til et forhåbentlig rart billede, men de runde står skarpt. Som hjørner. Også selv om der løber flere på.

For nogle - af os - fylder de også meget på forhånd. Så meget, at det kan gå hen at blive en hel lettelse at blive 30, 40, 50 og måske også 60, 70 og 80, selv om det er farvel til et årti, man har vænnet sig til, og goddag til et, man hidtil har forbundet med at være gammel. Bagefter er det ikke så slemt, for der er jo ingen reel forskel på at være fem minutter i 30 eller fem minutter over.

Selv med den viden bliver den næste truende, og det bliver kun værre. Her gik man og troede, at 60 så ... arghhh ..., men så siger direktøren for Vendsyssel Teater, Peter Schrøder, at det - for ham - egentlig ikke var så skarpt et hjørne.