Sandwich-favorit fra Aarhus har indtaget Aalborg: Er det byens nye sandwich-dronning?

Det er endnu engang blevet tid til en rejse ind i den aalborggensiske sandwichjungle, og denne gang er min destination Friis Shoppingcenter. I stueetagen finder man nemlig en aarhusiansk sandwichkæde, som for knap et år siden åbnede sin første butik i Aalborg.

Takeaway

Jeg var skeptisk overfor dette popsmarte spisested i Vestbyen: Men fordommene blev skudt ned

---

Og hvad skal man så forvente af et østjysk sandwichsted? Jo, på hjemmesiden kan man læse, at stedet bryster sig af at være ”sundt” og ”lækkert”, de har specialfremstillede brød, opererer med frisk salat og laver deres egen dressing. Det lyder jo egentlig meget godt.

Navnet på butikken er i øvrigt dejlig simpelt: ”Anettes Sandwich”. Ikke for luftigt, ikke for fancy, men et udmærket dansk kvindenavn og så navnet på produktet. Jeg kender forresten mange flinke kvinder, der hedder Anette.

OM ANMELDEREN: MARK RUSSELL

- Mark Russell, 27 år.

- Morgenvært hos Radio NORDJYSKE

- Anerkender smuk mad, men ikke på bekostning af smag og mængde

- Hader takeaway-steder, som har deres fede koncepter mere i munden, end de har i maden

- Elsker pizza, burgere og sandwiches, men bliver gradvist gladere og gladere for de sundere takeaway alternativer

VIS MERE

I et lille men hyggeligt butikslokale, bliver jeg mødt af råt og mørkebrunt træ på både gulvet og bordene. Sammenholdt med den kendte Anette-græsgrønne farve virker det meget neutralt og tilforladeligt, men dog stadig med løfter om noget sundt og friskt.

En stærk trio

Normalt er jeg mest til kylling og bacon i min sandwich, fordi det bare er sådan et godt sted at starte. Men i dag støder jeg på noget, som frister mig til at bryde ud af vante rammer. Carpaccio, rucola og parmasan, en stærk trio som har potentialet til noget stort. Det må jeg prøve.

Hvor er det i øvrigt befriende, at alternativerne til min sandwich med kylling og bacon kan være noget andet end tunsalat, laks, ost og skinke, middelmådig kebab eller æg og rejer.

En nyansat ekspedient leverer – med lidt hjælp fra en kollega – en smilende og nærværende betjening. ”Hvilken slags brød skal du have?” spørger hun, da min mave og min mund hurtigt, demonstrativt og nærmest klodset har ønsket fyld til sandwichen. Det er meget at forholde sig til for en simpel mand som mig, men hvor er det egentlig relevant, at vi bruger lidt tid på at snakke om brødet, når vi skal lave en sandwich. Og hvor er det vigtigt, at jeg bliver tvunget ud i overvejelserne, som jeg ikke bare kan slippe ud af ved uengageret at mumle ”lyst” eller ”groft”.

Brødet hos Anettes er som sagt specialfremstillet. Kun til mig? Det skulle i da ikke have gjort.... spøg til side, så gætter jeg på, at det betyder, det er hjemmelavet. Jeg kan vælge mellem lys rustica, grov fuldkorn, glutenfri ciabatta, surdej med spirede kerner eller XL økologisk. Fordi jeg elsker at leve i illusionen om at være sund, men samtidig altid har overspist, så vælger jeg XL Økologisk.

Fordi jeg vælger netop denne type brød, stiger prisen på min sandwich med 11 kroner, så vi lander på i alt 59 kroner. Sandwichen er en lille smule bredere, end det som man andre steder vil kalde en lille sandwich, men prismæssigt er vi stadig i den dyrere ende. Spørgsmålet er så om den kan bære det?

Efter meget kort ventetid kan jeg nu sætte tænderne i den potente trio i det store sunde brød. Da jeg åbner sandwichpapiret møder jeg en herlig duft af basilikum. Min grønne pesto dufter heldigvis mere af krydderurt og sommer, end den dufter af olie. Og dét er et godt tegn.

Nu kommer den store prøve

Brødet er en form for lyst og aflangt sandwichstykke med havregryn på låget. Selvom brødet er lyst, har det alligevel en konsistens, som løfter det mange niveauer op over en krydderbolle. Det har noget gods i sig.

Låget er smurt med den hjemmelavede dressing, som nærmest er neutral i smagen, men tilpas cremet i konsistensen. Dressingen deler pladsen i låget med den førnævnte basilikumpesto, som virkelig er frisk og smagfuld. Kombinationen af de to er tæt på at være genial.

På underdelen af sandwichen er der placeret et par stykker af den pjuskede og krøllede grønne biondasalat, ovenpå er der spredt grønne rucolablade udover, og til sidst er der så drysset flade parmasanfirkanter og soltørrede tomater på toppen.

Foto: Mark Russell

Udover brødet er friskheden af salaten også et af mine fokuspunkter, når jeg skal vurdere kvaliteten på en sandwich. Så nu kommer den store prøve.

Jeg borer mine fede fingre ned i sandwichfyldet og trækker de enkelte salatdele op til munden. Jeg har allerede konstateret, at der ikke er brune pletter på salaten, og da jeg smager på den, er den heldigvis heller ikke sur i smagen. Tværtimod har rucolaen bevaret sin nuancer af sennep og peber, og de soltørrede tomater er friske.

Parmasanstykkerne er ikke dårlige, men heller ikke de bedste, jeg nogensinde har indtaget. De måtte godt have været lidt rundere i smagen og marginalt blødere i konsistensen. Det er dog stadig parmasan, og det kan altså bare altid et eller andet.

Kødet er og bliver selvfølelig også et af mine fokuspunkter. Og carpaccio, som på italiensk betyder ”tynde skiver kød”, er altså det, som jeg har valgt i dag. Oftest støder man på kalvekød, når man taler om carpaccio, og det er også tilfældet i min sandwich.

Jeg dufter til kødet for at tjekke, om det lugter surt, og så tjekker jeg for sener. Heldigvis er der ingen ting at komme efter. Da jeg tygger på kødet er det mørt og velafpudset. Smagsmæssigt er vi ikke helt på niveau med en autentisk restaurant i de italienske bjerge, men den er rigtig, rigtig fin, og det samme kan man sige om kvaliteten.

Vi har altså fat i en aarhusiansk sandwich med rigtig mange gode enkeltstående elementer, men hvordan fungerer de så sammen?

Ser vi først på fordelingen af de forskellige elementer, så er de mikset på en måde, så få bidder af sandwichen undervejs virker lidt tør. Vi er virkelig tæt på marginalgrænsen, men jeg lægger alligevel mærke til det.

Da vi jo overordnet set har at gøre med gode råvarer og et godt stykke brød – med en overdel og en underdel som ikke er for høj - så ligger forklaringen ikke der. Jeg tror i stedet, at man kunne have løst udfordringen ved også at smøre bunden med pesto og dressing, og så kunne man desuden have tilført sandwichen en smule ekstra fyld. I den her type lækre sandwich skal fyldet ikke vælte ud, men lidt ekstra kunne godt have hjulpet.

Anettes Sandiwich

Adresse:

Nytorv 27. st. 16 (Friis Shoppingcenter)

Åbningstider:

Mandag til fredag: 10.00-19.00

Lørdag, søndag og helligdage: 10.00-17.00

VIS MERE

Ser vi derimod udelukkende på det samlede smagsindtryk, så har den her sandwich et virkelig godt mix af forskellige smagsinput. Det er trioen – bestående af rucolaen, cappacioen og parmasanen – som spiller hovedrollerne. Men sandheden er, at de tre ikke kunne klare sig uden den udefinerbare hjemmelavede dressing og den himmelske basilikumpesto.

Smagen må og skal være det vigtigste, når vi bedømmer mad, så derfor skal de få tørre bider og de få uudnyttede smagsnuancer ikke ødelægge et flot helhedsbillede. Desuden er der point for friske velsmagende råvarer og kreativt fyld.

Jeg vil gerne til en vis grænse betale lidt mere for råvarerne, hvis kvaliteten følger med. Og det er overordnet set mit indtryk her. Derfor lander vi på fem ud af seks sodavand, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg besøger aarhusianske Anette.