Staten vs. Poul Jakobsen

Dommer Peter Bredahl havde netop sat sig til rette i retssal A ved Retten i Herning, da han fik øje på en stak papkasser med dokumenter - i lidt over en meters højde. Han spurgte anklager Annette Nørby, hvem der havde båret kasserne ind. Hun svarede, at det havde Poul Jakobsen. Dommeren ville vide, hvad de skulle bruges til, men det kunne anklageren ikke svare på. Dommeren rystede på hovedet, mens anklageren og retssekretæren udvekslede et af de blikke, man ofte møder, når det drejer sig om Poul Jakobsen og hans trykudligningsrør.

Det var den anden af de to retsdage, der var sat af til anklageskriftet mod Poul Jakobsen dels for ikke at have efterlevet et påbud om at fjerne sine rør fra det område på vestkysten, hvor han i 2005-2008 havde et forsøg, og dels for at have sat rør i området i januar 2013 uden tilladelse fra Kystdirektoratet.

Retsmødet var et mikrobillede af den virkelighed, Poul Jakobsen har befundet sig i de seneste mange år. På den ene side vidnede repræsentanter fra Kystdirektoratet, der holder fast i, at rørene ikke har en kystbeskyttende virkning med henvisning til den rapport, der blev udfærdiget efter forsøget. På den anden side de vidner, der bor i nærheden af de strækninger, hvor Poul Jakobsen enten har eller har haft rør gravet ned i sandet. Og de kan se, at rørene har en positiv effekt.