Fremragende middag i Sydthy: Alle bør drage hertil for at forlyste sig i gastronomisk wellness
Køkkenet leverede på et tårnhøjt niveau, og betjeningen var nærværende, professionel og kompetent
Selvom man ikke er til hverken tyrkiske bade eller bodywrap, kan man roligt besøge hotellet i Hurup i det sydlige Thy. Her er de glade for at være nabo til Sydthy Kurbad. Muligheden for at kombinere et hotelophold med en omgang selvforkælelse og wellness trækker nemlig masser af gæster til.
Men selv om man ikke skulle have wellness-planer kan man roligt besøge Hotel Thinggaard. Hotellet rummer nemlig en restaurant, der sagtens kan være en omvej værd. Her både vil og kan de lidt mere end de fleste spisesteder.
At ambitioner og evner i køkkenet således går hånd i hånd blev understreget, da jeg en råkold januaraften med en kammerat som sekundant tog turen til Hurup, hvor vi selv med et tidligt bord blev mødt af en halvfuld restaurant, som over den næste times tid blev så godt som fyldt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.