Politik

Venstre giver køb på liberale værdier og vinder frem

Regeringspartiet er i gang med en generobring af jysk territorium, men strategien er ikke uden omkostninger

Hertil og ikke længere. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og syv andre ministre brugte et beboerlokale i Mjølnerparken i København til at præsentere regeringens plan for Et Danmark Uden Parallelsamfund 1. marts. Beboerne fra området var ikke med ved pressemødet i beboerlokalet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringspartiet Venstre har fået vendt kursen, så meningsmålingerne igen peger mod nord. Svagt, men støt går det opad, så niveauet fra valget i 2015 er nået igen. Det var til gengæld et elendigt valg med kun 19,5 procent af stemmerne. Der var meget langt til de cirka 32 procent af stemmerne, som snittet af målinger viste i Berlingskes Barometer i over et år omkring 2012. Det var dengang Helle Thorning-Schmidt (S) var ny statsminister, og hendes efterfølger og Venstres partiformand Lars Løkke Rasmussen endnu ikke var ramt af sager om tøj og rejser.

Ved det seneste valg i 2015 blev Sønderjylland en slagmark, hvor Dansk Folkeparti satte sit flag i mange gamle venstrebastioner. Nu er Venstre i færd med at finde noget tabt sydjysk jord tilbage. Et mandat er vundet siden september 2017. Det samme gælder Bornholm. Nordjylland er uændret.

Største taber i hovedstaden

Det viser den seneste geografiske prognose, som professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, har lavet for Altinget på baggrund af målinger og valget i 2015.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden