Vestbyen gemmer på en ægte italiensk perle: Den eneste af sin slags i Aalborg

Du behøver ikke rejse til pizzaens hjemland for at få den ægte vare

Foto: Anders Andersen

AALBORG:Et kig på dette pizzerias hjemmeside fyrer virkelig op under forventningerne. Det er åbenbart det første sted i Danmark, som er godkendt til at lave ægte napolitanske pizzaer.

Sticchi's i Vestbyen i Aalborg følger bestemte retningslinjer for råvarer og fremstillingsmetoder, der gør, at pizzaerne skulle smage som i Napolis gader. Det er en såkaldt garanteret egnsspecialitet, der både er EU godkendt og en Unesco verdensarv.

Det lyder jo alt sammen "multo bene" ... men lad os nu se, om det holder i virkeligheden.

Pizzeriaet er nabo til Café Ulla Terkelsen London (Ulla T) på Kastetvej i Vestbyen. Hvis du er gammel nok, husker du sikkert, at caféens lokaler engang var et posthus. Den eneste rest af det, er to knaldrøde postkasser på ydermuren, mellem de to spisesteder.

Sticchi's er et fremragende pizzeria, som byder på gode råvarer og høj autencitet. Foto: Anders Andersen

Vi parkerer bilen i baggården og sniger os indenfor. Det starter godt. En vogn med en kæmpebrændestabel står ved bagdøren. Indenfor bydes vi straks velkommen af en smilende servitrice, mens stenovnen buldrer lystigt i baggrunden.

Lokalet er hyggeligt. Grøn/hvid ternede duge på bordene, træstole med flettede sæder, postkort, malerier og en hyggesofa, hvor man kan sidde og vente på bestillingen. Det føles nærmest sådan lidt hjemligt.

Vi ankommer ved sekstiden. Der sidder en børnefamilie og spiser. Ellers er lokalet tomt, bortset fra en herre i baren, der drikker te.

Jeg henvender mig til den smilende unge servitrice og bestiller en Capricciosa (skinke, svampe, napolitansk salami, oliven og parmesan-ost) til 105 kroner. Min medspiser vælger en vegetarpizza. Vi får at vide, at der går 20 minutter. Det undrer mig lidt, da der ikke synes at være så travlt, men der er åbenbart mange onlinebestillinger. Vi bestiller et par øl, vi kan nyde imens.

Personalet har store kommunikationsvanskeligheder. Servitricen er åbenbart ikke så god til dansk. Jeg bestiller et par sodavand til at tage med og siger, at vi først skal have dem, når pizzaen er klar, så de ikke står og bliver lunke imens, alligevel stiller hun dem på disken foran mig. Heldigvis kommer chefen til og forklarer hende det. Jeg spørger hende så, om jeg kan få dem i 0,5 liters i stedet for de små. Det forstår hun heller ikke. Igen kommer chefen til hjælp.

Pizzaovnen med åben ild og brændestabel, det rustikke look og den italienske stemning gør rigtigt meget godt for Sticchi's. Foto: Anders Andersen

Kort efter dukker en ung tjener op. Han spørger, på engelsk, om vi har bestilt. Det bekræfter jeg.

Pludselig, efter højest 10 minutter, er pizzaerne klar. Vi drikker skyndsomt ud, så de ikke bliver kolde og efter endnu en omgang sprogforviklinger med drikkevarer, som personalet har glemt, vi skal have med, betaler jeg. Jeg beder om at få pizzaen skåret ud, men får en eller anden lyd til svar, jeg ikke forstår. Jeg opgiver og betaler.

I et forsøg på at være imødekommende udbryder jeg et "arrivederci" til den unge mand, men han er åbenbart ikke italiener. Han kigger forvirret på os, så vi forlader Sticchi's for at finde et sted i nærheden, hvor vi kan nyde maden i det fine sommervejr.

Da jeg åbner pizzabakken bliver jeg skuffet. Bakkerne er i normal størrelse, men min pizza er rullet skævt ud og er i børnestørrelse. Jeg har ikke lige målebåndet med, men der mangler adskillige centimeter i at fylde bakken ud ... måske en detalje, men jeg føler mig lidt snydt. Størrelsen betyder altså noget - i dette tilfælde!

Samtidig har fyldet klumpet sig sammen på midten. Der skulle forestille at være oliven på, men der ligger kun et enkelt, ensomt oliven på midten. Der er heller ikke for meget fyld på. Så jeg får med andre ord en børnepizza med halvt fyld på og dej for resten af pengene.

Nåh, men heldigvis er pizzaen da blevet skåret ud. Jeg sætter tænderne i den og hvad pizzaen mangler i udseende, har den i smag.

Sticchi's er hyggeligt indrettet med træstole, ventesofa og masser af pynt på væggene. Foto: Anders Andersen

Bunden er helt fantastisk: Sprød, luftigt, saltet og med et helt perfekt bid og en virkelig god eftersmag. En af de bedste bunde, jeg har fået længe. Skinken er dejligt tør og sprød på samme tid, den pirrer smagsløgene og sender tankerne mod Napoli. Salamien er dejligt krydret og fed. Osten er i høj kvalitet og tilpas mængde.

Desværre smager svampene lidt kedeligt, som om de er hældt på fra et glas. Det kan jeg ikke helt afgøre. Tre grønne blade skal vist gøre det ud for ruccola-salat. Dem lægger jeg overhovedet ikke mærke til, før jeg opdager på fotoet, at de åbenbart var på pizzaen. Men de pyntede da.

Det ensomme oliven så for sølle ud til, at jeg nænner at spise det. Jeg ville også have foretrukket, at det var blevet skåret i skiver og fordelt hen over hele pizzaen, lige som det øvrige fyld også burde have været.

Men alt i alt, vil jeg sige, at det er en pizza i den rigtigt gode ende til en rimelig pris. Råvarerne er generelt af høj kvalitet og bageren kan sit håndværk.

Jeg ville egentlig give pizzaen en højere karakter, men kommunikationsproblemerne, den skævt udrullede "børnepizza" og for lidt fyld, der klumper sig sammen på midten, trækker ned i bedømmelsen, så jeg lander på 4 af 6 sodavand. Det er egentligt synd, når nu rammer og råvarer er så gode. Men sådan må det nødvendigvis være.