Regler for montering af anhængertræk
Overvejer du at få monteret et anhængertræk? Et anhængertræk kan både bruges til at udvide bilferien med en campingvogn eller lette pladsen i bilen, hvis du kaster dig ud i at køre med trailer. Du kan også gøre det lettere at udleve fritidsinteressen ved eksempelvis at montere en cykelholder.

Vægten er vigtig
Der er regler for hvor tungt et læs, du må køre rundt med. Hvis du har et almindeligt B-kørekort, må den samlede vægt for dit påhæng og din bil ikke være mere end 3500 kg. Derudover må påhænget i sig selv må ikke veje mere end 750 kg. Hvis din anhænger vejer mere end 750 kg skal den også udstyres med bremser. Vejer den under det, er det din egen vurdering, om du har behov for det. Skal du køre med mere vægt end de samlede 3500 kg, skal du have opgraderet dit kørekort til et B+, B/E eller lastbilkørekort.
Det er de overordnede regler, som du først og fremmest skal kende til, når det kommer til vægt. Herudover er der en række andre mere specifikke regler om vægt, som du finder på politiets hjemmeside. Her oplyses det blandt andet, at det er bilens registreringsattest, som afgør, hvor meget vægt du må køre rundt med på traileren og dermed ikke trailerens registreringsattest.
Forskellige slags anhængertræk
Det vigtigste når du vælger anhængertræk til din bil er, at det overholder de gældende krav og regler for Danmark og EU. Du kan vælge mellem en aftagelig og et fastmonteret anhængertræk, som giver dig forskellige fordele. Flere og flere vælger den aftagelige model - både af praktiske årsager, men lige så meget af æstetiske grunde, da du med den aftagelige model slipper for at kigge på anhængeren hele tiden. Mange finder det ligeledes praktisk, da du først og fremmest har det ved hånden hele tiden, men ikke skal være bekymret for at snuble over det eller slå dig på det, når det ikke er i brug.
Et anhængertræk er ganske vist ikke det kønneste på en bil, men for dem som kører med trailer ofte, eller som bruger campingvognen året rundt, kan det være rart, at anhængertrækket altid er fastmonteret, og dermed klar til brug.
Omregistrering af din bil
Vælger du selv at montere dit anhængertræk, er der krav om, at den efterfølgende skal synes. Derudover skal din bil omregistreres efter montering af anhængertræk, hvilket gælder både, når du har gjort det selv, og når du har fået et værksted til at gøre det.
Hvis din bil er mindre end 8 år gammel, slipper du dog for at køre den forbi en synshal, såfremt den er monteret hos et autoriseret autoværksted. Dit værksted skal blot underskrive og stemple en “Erklæring om synsfri sammenkobling”, som efterfølgende skal fremvises til synshallen.Når du vælger at få dit anhængertræk monteret på et værksted, vil de som regel sørge for at al formalia og registrering er på plads, så du med det samme kan komme ud at afprøve dit nye udstyr.Husk også at få en udvidet ansvarsforsikring til dit påhæng, så du er forsikret, hvis der skulle ske skader på dit eller andres køretøjer.
Dit anhængertræk kræver vedligeholdelse
Når du først har fået monteret dit nye anhængertræk, og har styr på forsikring og registrering, så er du klar til at køre på sommerferie i campingvognen. For at garantere at anhængertrækket fungerer upåklageligt, er det nødvendigt med en grundlæggende vedligeholdelse, som du heldigvis let kan foretage derhjemme i indkørslen.
Det er en god ide at tjekke for rust, der blandt andet opstår ved kontakt med salt. Derudover skal du sikre dig, at selve kuglen og koblingshuset er rene. Hvis du har valgt det aftagelige anhængertræk skal du sørge for, at krogen altid er let at på- og afmontere. Det gør du ved at tjekke den regelmæssigt og eventuelt smøre kuglehovedet med fedt eller olie, som er fri for harpiks.Udover dette er der ikke de store vedligeholdelseskrav til dit anhængertræk. Er du samtidig opmærksom på reglerne både før og efter dit køb, så er du good to go.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.