Fra uro til stabilitet: Ejendomsmægler ser positivt på boligåret 2025
De seneste år har været turbulente på boligmarkedet, men nu er stabilitet og vækst blevet de nye kendetegn. Hos Nybolig i Thisted har de i 2024 oplevet øget handelsaktivitet og fremgang – en tendens, der forventes at fortsætte i 2025.
Opdateret 22. januar 2025 kl. 09:19
Mens boligmarkedet tidligere har været præget af stigende renter, global uro og inflation, vender udviklingen nu.
Ejendomsmæglerne hos Nybolig i Thisted gør nu status over året, det er gået, og kigger ind i spåkuglen og ser, hvilke tendenser der ser ud til at gøre sig gældende i det nye år.
Det er et billede, der er præget af optimisme hos både købere, sælgere og ejendomsmæglere.
– 2024 har været et glimrende boligår, både lokalt og nationalt. Vi har haft en markant øgning i omsætning og handler. Vi er stolte af at kunne sige, at vi står endnu stærkere ved udgangen af 2024, siger ejendomsmægler hos Nybolig Thisted, Søren Giessing.
Ifølge Søren har stigende huspriser, faldende renter og en generelt høj aktivitet på markedet bidraget til denne positive udvikling. Tendensen ser ud til at fortsætte ind i det nye år. Den overbevisning understøttes af mange eksperter på boligmarkedet.
– Vi oplever øget forbrugervillighed, hvor flere havde lyst til at investere i boliger i 2024. Den lyst bliver kun større i 2025. Vi forventer endnu flere handler og en bredere vækst på tværs af boligtyper og aldersgrupper, forklarer han.
Han understreger, at væksten ses over hele Thy på tværs af alle boligtyper, dog opleves der i enkelte områder ekstraordinær interesse fra køberne.
Thy med særstatus på boligmarkedet
Nybolig Thisted har i mange år været områdets mest sælgende ejendomsmægler – faktisk i så mange år, at ejendomsmæglerne ikke længere selv tæller. Forretningen er kendt for sit lokalkendskab og evne til at skabe tryghed for kunderne.
– Vi er alle seks ansigter bosat og engageret her i området, så vi kender de lokale forhold indgående. Det giver os en unik mulighed for at rådgive vores kunder bedst muligt, supplerer Mikael Bach Henriksen, ejendomsmægler.
Mursten og kvadratmeter er ikke det eneste, som køberne går op i, når de investerer i en bolig i Thy. Mange gange handler det om at købe sig ind på værdier som det nære og det lokale. Og her er vores område ret unikt, påpeger ejendomsmæglerne fra Nybolig.
Thy har opnået en særstatus på boligmarkedet. Kombinationen af natur, kultur og lokalsamfund tiltrækker mange købere.
– Naturen, bæredygtighed og nærvær er blevet centrale værdier for boligkøbere. Folk vælger ikke kun en bolig her – de vælger også en livsstil. Det tætte fællesskab, et rigt foreningsliv og trygge rammer for børnene gør Thy til noget særligt, forklarer Mikael.
Det stigende fokus på det lokale liv har gjort boliger i Thy eftertragtede.
– Mange vender ”hjem til Thy”, hvilket driver efterspørgslen op. Det kan vi tydeligt mærke, siger Michael Søndergaard, ejendomsmægler.
Forståelse for kunderne – med rødder i lokalsamfundet
Ambitionen hos Nybolig Thisted har altid været at tilbyde den bedste service. Det har gjort dem til en foretrukken samarbejdspartner, når thyboer køber og sælger boliger.
– Vi har ikke som mål at være de største – vi vil være de bedste. At forstå kundernes behov og skabe tryghed i processen er vores prioritet, understreger Michael.
De fire uddannede ejendomsmæglere og to stærke sagskoordinatorer, som arbejder fra Håndværker Torv i Thisted, tilbyder kompetent rådgivning om alle typer ejendomshandler: villaer, sommerhuse, ejerlejligheder, landbrug og lystejendomme. Både når det gælder salg, men også når man som køber har brug for en rådgiver der kan hjælpe med hele processen omkring køb af ny bolig.
Du kan læse meget mere om, hvordan du kommer i mål med at sælge din bolig, her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.