Guide: Disse julemarkeder skal du besøge i Nordjylland i 2025
Er du klar til gløgg, gran og god stemning? Læs med her, hvor vi lister nogle af de mange julemarkeder, du kan opleve i år.
I Nordjylland begynder julen allerede i november, når julemarkederne fylder gader og stræder med funklende lys, hyggelig atmosfære og duften af sæsonens lækre godter.
De flytter ind i byer, på gamle slotte og herregårde og i grønne omgivelser. Men uanset beliggenhed har de alle én ting til fælles: at et besøg garanterer ægte julestemning – og masser af det!
Læs med, og få inspiration til hvilke julemarkeder i Nordjylland, du skal lægge vejen forbi denne jul. Fra det klassiske med nisser og gløgg til det moderne med musik og kunsthåndværk.
Eventyrlig jul på Voergaard Slot
Jul på Voergaard er et udflugtsmål for alle generationer.
Det smukke renæssanceslot bliver hvert år pyntet overdådigt op med blomster fra Bering House of Flowers og forvandlet til et eventyrligt julemarked med oplevelser for hele familien.
Selve markedet består af mere end 40 spændende boder i Ridehallen og slotsgården – med alt fra delikatesser, kunsthåndværk, Berings flotte julepynt og ikke mindst: juleknas og godter. Årets tema er nemlig “Jul & Godt på Voergaard Slot”.
Som altid er der selvfølgelig masser af underholdning rundt omkring på området.
Få en trækketur på Foreningen Heklas islandske heste, smag lækker mad tilberedt over bål hos De grønne spejdere, nyd en omgang æbleskiver i slotskælderen og meget mere.
Alle dage er der også mulighed for at deltage i hyggelige aktiviteter som juleklip og fællessang i Folkestuen.
Læs mere om Jul på Voergaard på voergaardslot.dk
Jul på Voergaard afholdes i år den 28.-30. november samt 5.-7. december.
Der er åbent alle dage fra 10.00-16.00, og billetter kan købes både online og ved indgangen.
Julesjov og kreahygge i Møllecentrets Juleby
I Frederikshavns Vestby sørger Møllecentrets Juleby endnu engang for, at julestemningen er helt i top!
Fra 27. november-23. december slår det stemningsfulde marked dørene op på pladsen foran Kære Børn/Kids Coolshop – med glitrende lys, kreative sysler og masser af sjov på programmet.
Udover markedets fine juleboder, der frister med alt fra kranse til gløgg og andre julelækkerier, er der hver dag underholdning og gratis aktiviteter for både børn og voksne.
Lav flotte juledekorationer, kør med Julemand Julle i hans kane, mød Julemor Ruth i Kreahuset, prøv karamellykkehjulet eller vind præmier i Nissernes lotteri.
Fra Møllecentrets Juleby er der også mulighed for at hoppe på Juletraktoren, der kører gæster en tur rundt i det smukke, julepyntede Frederikshavn.
Se hele programmet på Møllecentrets Julebys Facebook-side
Åbent fra 27. november til 23. december.
Åbningstider:
Torsdag og fredag: 14.00-17.30
Lørdag og søndag: 11.00-15.00
Gratis aktiviteter for børn:
- Karrusel
- Pebernøddekatapult
- Karamellykkehjul
- Rottedasker
- Sne-/flødebollemaskine
- Vippedyr
- Eltog
Oplev julens magi:
- Besøg Julemandens hus, og få en lille gave
- Lav dine egne juledekorationer
- Mød Julemor Ruth i Kreahuset
- Kør med Julemand Julle i hans kane
- Tag med Juletraktoren rundt i byen
- Deltag i Nissernes lotteri med masser af fine præmier
I boderne kan du købe:
- Flotte juleting og kranse
- Julelækkerier i Godteboden
Musik, stemning og hyggelige boder på Ålbæk Julemarked
Julen er en herlig tid – og i Ålbæk skydes den, traditionen tro, i gang med julemarked i haven ved byens badehotel.
Glæd dig til at opleve Lysets Landsby, der står julepyntet og klar til at tage imod både små og store.
Og hils på selveste Julemanden, der har sit eget lille hus på markedet, hvor han kan træffes hver weekend. Han vil så gerne have en snak med børn og barnlige sjæle.
I de mange fine boder kan du finde alt, hvad julehjertet begærer – noget til maven og ganen, noget til at pynte op med derhjemme og noget til at lægge under træet.
Butikkerne i Ålbæk by er selvfølgelig også åbne, og der er masser af muligheder for at få julegaverne i hus.
Ålbæk Julemarked bliver afholdt ved Ålbæk Badehotel på Skagensvej 42 fem weekender i november og december – fra den 7. november til den 7. december.
Find åbningstider og årets program på aalbaek-julemarked.dk
Fredag den 7/11
Børnehuset Ålbæk synger julen ind, kl. 13.00
Syng sammen – fællessang, kl. 16.30
Lørdag den 8/11
Sæbygarden, kl. 14.00-17.00
Søndag den 9/11
Mads Toghøj, kl. 14.00-16.00
Fredag den 14/11
Skagen Viseklub, 15.30-17.00
Lørdag den 15/11
Hjørring Brassband, kl. 14.00-16.00
Søndag den 16/11
Tina Siel & Knud Erik Thrane, kl. 14.30-15.30
Fredag den 21/11
Skagen Viseklub, kl. 15.30-16.30
Lørdag den 22/11
Hjørring Brassband, kl. 14.00-16.00
Søndag den 23/11
Birthe Kjær Kopi, kl. 14.00-14.45 og kl. 15.00-15.45
Fredag den 28/11
Syng sammen - fællessang, kl. 16.00
Lørdag den 29/11
Johnny Hansen (Kandis), kl. 14.00
Søndag den 30/11
Sæbygarden, kl. 14.00-17.00
Lørdag den 6/12
Flekkefjord sangforening, kl. 13.00 og kl. 15.00
Søndag den 7/12
Tina Siel og Knud Erik Thrane, kl. 15.00
Se hele programmet for Ålbæk Julemarked 2025 her.
Julestue i det grønne på Landlyst Plantecenter
Hos Landlyst Plantecenter emmer det af jul og hygge!
I november og december bliver den 300 m2 store butik forvandlet til en stemningsfuld julestue med alt fra juletræspynt og julekugler til smuk udendørspynt og ideer til kalenderpakker.
Gå på jagt efter årets juletræ på plantecentrets fortryllende udearealer, hvor du også finder pyntegrønt og kirkegårdskranse.
Eller nyd en rolig stund i julecaféen, hvor nissepigerne står klar med æbleskiver, gløgg, varm kakao med mere.
Fra uge 46 kommer julemanden på besøg på Landlyst hver weekend og deler lækkerier ud til både store og små besøgende.
Åbningstider:
Hverdage fra kl. 10.00-17.00
Weekend fra kl. 10.00-16.00
Caféen er åben fra kl. 10.00-15.00 i de sidste weekender i november samt alle weekender i december. På hverdage er caféen åben efter aftale, dog kun til selskaber på min. 10 personer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.