Annoncørbetalt Indhold

Peter genopliver hvidevarer: - De er slet ikke så udtjente, som folk tror

Dine gamle hvidevarer kan være både økonomisk og miljømæssigt fordelagtige, mener Peter Vestergaard indehaver af Vestergaards Hvidevarer. Tag et smut forbi ham i Messecenter Himmerland, og opdag hvordan dine hvidevarer kan blive genoplivet eller udskiftet med helt nye modeller.

Peter Vestergaard har mere end 20 års erfaring med hvidevarer
Peter Vestergaard har mere end 20 års erfaring med hvidevarer Foto: Bjarne Hyldgaard

Din defekte vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine kan faktisk vise sig at være guld værd.

For din defekte enhed til Vestergaards Hvidevarer kan ende med betydelige økonomiske fordele for dig.

- En ny vaskemaskine koster typisk mellem 3.000 og 4.000 kroner, mens reparation af en maskine med småfejl kun udgør en brøkdel af dette, siger Peter Vestergaard ejer af Vestergaards Hvidevarer.

Siden 2015 har Peter givet nyt liv til alt lige fra emhætter til tørretumblere, og i løbet af de sidste otte år har han derfor hjulpet sine kunder med at spare tusindvis af kroner.

- Alt for ofte bliver maskiner med mindre fejl skiftet ud unødigt. De er slet ikke så udtjente, som folk tror!

Det er denne køb-og-smid-væk-kultur, Peter Vestergaard fra Hobro ønsker at gøre op med.

Almindelige fejl, som f.eks. et defekt varmelegeme eller en ny pumpe, koster kun omkring 200 kroner at reparere. Så der er mange penge at spare ved reparationer - og desuden bliver maskinens levetid forlænget og garantien fornyet, når man handler hos Vestergaards Hvidevarer.

Vestergaards Hvidevarer genopliver dine gamle hvidevarer Foto: Bjarne Hyldgaard

Men nyt kan også være godt, fastslår indehaveren.

- Er man dog i markedet for en ny maskine, kan det være værd at overveje at bytte. På den måde får din gamle maskine mulighed for at lyse op i et nyt hjem. Og du sparer lidt penge i købet af den nye, siger Peter Vestergaard.

Og nu byder der sig en mulighed for endnu større besparelser, hvis du besøger Peter og hans team på Messecenter Himmerland. De står klar med attraktive tilbud.

- Vi har særlige tilbud på hvidevarer klar til messen, så det ville være ærgerligt at gå glip af dem. Både på nyservicerede maskiner og helt nye produkter!

Fra hobby til levebrød

Peter Vestergaard har 20 års erfaring med hvidevarer, hvor han blandt andet har arbejdet som L'easy-montør.

I 2015 slog han sig sammen med en kammerat for at grundlægge Vestergaards Hvidevarer. De havde et klart mål: at reparere og genbruge defekte hvidevarer i stedet for at lade dem gå til spilde.

Vestergaard Hvidevarer tilbyder:
  • Salg af nye og brugte maskiner
  • Reparation af alle typer maskiner
  • Opkøb af maskiner
  • Leje af maskiner
  • Og byt til nyt koncept

Produktsortiment:

  • Opvaskemaskiner og vaskemaskiner
  • Tørretumblere
  • Køleskabe og frysere
  • Ovne, komfurer, kogeplader og emhætter
  • Emhætter

- Som montør hos L'easy så jeg dagligt gode hvidevarer blive kasseret, ofte fordi de kun trængte til en ny pumpe eller et varmelegeme, siger Peter Vestergaard og fortsætter:

- Det var frustrerende både for kundens pengepung og for miljøet. Hvad der startede som en hobby – at købe defekte produkter på Den Blå Avis, reparere dem og sælge dem med garanti – voksede hurtigt til mere end bare en fritidsbeskæftigelse på grund af den høje efterspørgsel.

Forretningen udvidede fra kælder til garage til gård, hvor der også blev plads til en udstilling, så kunderne kunne se maskinerne.

Hos Vestergaards Hvidevarer er det grønne logo ikke tilfældigt valgt, det er nemlig et vigtigt skridt mod bæredygtighed Foto: Bjarne Hyldgaard

I 2019 ekspanderede de ved at overtage Hobro Hvidevareservice. Nu tilbyder Vestergaards Hvidevarer et sortiment af nye og brugte hvidevarer, reparationer og udlejning. Det er i dag Peter Vestergaards levebrød.

Med en uddannelse som reparatør og mere end et årtis erfaring hos Léasy, er Peter ikke bare kyndig inden for sit område, men han brænder også for bæredygtighed og naturligvis god kundeservice.

Det grønne logo

Vestergaards Hvidevarers grønne logo er ikke tilfældigt valgt. For Peter Vestergaard er reparationer et vigtigt skridt mod en mere miljøvenlig forretningsførelse.

- At udskifte husholdningsapparater kan virke hurtigere end at reparere dem, men det resulterer i overforbrug af ressourcer og øger miljøbelastningen, siger Peter Vestergaard.

Hans mål er at øge hårde hvidevarers levetid, hvilket ikke bare sparer penge men også reducerer ressourceforbruget.

Derfor opkøber han eksempelvis kundernes defekte produkter, reparerer dem og sælger dem igen med en ny garanti.

Yderligere tilbyder han udlejning af både brugte og nye apparater, hvilket er en ideel løsning for dem, som måske ikke ønsker at foretage en stor investering. Alle lejede produkter inkluderer fuld garanti i hele lejeperioden.

Peter understreger, at kunder hos Vestergaards Hvidevarer kan forvente en service, der er personlig og direkte, takket være en fast kontaktperson.

Når kunderne henvender sig til os, møder de en kontaktperson, der er klar til at hjælpe, hvilket sikrer en personlig og effektiv service. Vi sigter efter at opfylde kundernes forventninger med rimelige priser og troværdige produkter, siger Vestergaard.

Uanset om du er på udkig efter reparationer, en ny model, eller en genoplivet enhed, står Peter Vestergaard klar i butikken i Hobro og på messen til at tilbyde besparelser og nyt liv til dine defekte hvidevarer.

Messen afholdes i Aars ved Messecenter Himmerland den 13. og 14. april, fra kl. 10:00 til 16:00 begge dage og der er gratis entre.

Udover at få skarpe tilbud fra Peter og hans kollegaer kan besøgende finde inspiration til hus og have, forårstøj, boligindretning, biler, og meget mere.

Læs mere om Vestergaards Hvidevarer her og læs mere om Messecenter Himmerland her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden