annoncørbetalt indhold

Se her hvorfor Sæby bliver det oplagte udflugtsmål denne sommer

Charmerende Sæby er en kulturperle i særklasse: Med sine skønne badestrande, købstadsidyl, fantastiske lystbådehavn, shoppingmuligheder, kunst, fiskerestauranter og betagende natur, er Sæby, ikke overraskende, en af Danmarks mest populære feriedestinationer.

Østkystens perle danner de bedste rammer for en mindeværdig ferie - for store såvel som for de små. Har du børn med, vil en tur til Sæby ikke skuffe. Byens aktivitetsniveau er i absolut højeste gear, så du vil med sikkerhed ikke komme til at kede dig. Der er også rig mulighed for at trække sig tilbage, finde ro og nyde godt af de idylliske omgivelser.

En lystfiskers paradis

Gennem byen løber Sæby Å ud i havet - det dejlige Kattegat. Den tidligere fiskerihavn er i dag en charmerende og fotogen marina. Er du typen, der til tider griber en fiskestang, indbyder sydmolen til netop det. Her er der rig mulighed for at få fisk eller krabber på krogen. Den nordjyske natur er enestående, og tilbyder helt fantastiske forhold for lystfiskeri. Sæby er ingen undtagelse. Faktisk er Sæby lidt af en gemt perle inden for lystfiskeri. Udover havnemolen, kan lykken afprøves på stranden, eller ved den naturskønne å. Uanset om du er garvet inden for disciplinen, eller blot har en lille fisker gemt i maven, er Sæby det helt rigtige sted at komme. For børnene er det et absolut hit at prøve kræfter med fiskeri.

Besøger du Sæby, uforberedt på de talrige og anbefalelsesværdige fiskefaciliteter som byen tilbyder, findes der heldigvis en velassorteret butik, JC Fiskegrej og Fritid, med fiskeudstyr på havnen. Her har de alt, hvad du skal bruge til at fiske i vandene omkring Sæby. Det dygtige personale har gode forslag, hvis du mangler eller vil opgradere dit udstyr. Ligeledes står de klar med kyndig hjælp og gode råd til nybegynderne.

Alle kan prøve kræfter med lystfiskeri i Sæby

Alle kan prøve kræfter med lystfiskeri i Sæby

Byliv og shopping

Det er især det gode værtskab, som byens erhvervsdrivende yder, der løfter Sæby-oplevelsen. Så vil du hellere fiske efter gode tilbud end efter krabber, skal du blot vende næsen mod den brostensbelagte gågade, hvis hyggelige kroge gemmer på et væld af specialbutikker med mode, vin, sport, ost, isenkram og brugskunst - smukt flankeret af butikkerne titter de mange hyggelige caféer og restauranter frem.

I en af de hyggelige sidegader i gågaden, blot 100 meter fra Sæby Torv, finder du en grøn oase ved Sæby Å. Dette er et af Danmarks allerbedste flagermuse-spots. Sæt dig er godt tilrette i det attraktive byrum, og se hvem der kan spotte flest flagemus jage insekter over vandspejlet i åen.

De charmerende gamle gader og historiske huse er perfekte til en hyggelig slentretur, der kun bliver bedre ved tanken om de mange spiseoplevelser der venter. Saml appetit hos den fremragende Slagter Tranholm - der byder på spændende delikatesser. Her vil du med sikkerhed også kunne finde noget lækker at smide på grillen, ellers lad den dygtige slagter om madlavningen og benyt dig af deres takeaway. Uden for byen drives BelMark’s med passion for Belgiske specialiteter - i særdeleshed den lækre Genever - Belgiens destillerede nationaldrik.

Pønser du på at opgradere garderoben denne sommer, kan du lægge vej forbi Kalhøj i gågaden, hvor der forhandles modetøj i kendte mærker og priser der matcher danskernes præferencer. Uden for centrum finder du også Kjolegården. En smuk gård hvor du i rolige omgivelser kan gå på opdagelse i det store udvalg af tøj til kvinder i alle aldre og størrelser. Med kyndig vejledning, god værtskab, sofahjørne, kaffe og feng shui-indrettede lokaler, er Kjolegården en tøjbutik med en herlig harmonisk atmosfære.

Efter en begivenhedsrig dag i er det oplagt at slukke tørsten på en af byens pubber. Et godt bud er Sæbys ældste bodega, Lanternen, der oser af nostalgi. Hyggen er især at finde i deres populære gårdhave, hvor der hver lørdag over sommeren tændes op for grillen mens live musikken spiller.

Attraktioner

I et af midtbyens smukke huse, finder du Sæby Museum, der bestemt vil være et nostalgisk besøg for mange. Med artefakter fra herregårdshistorie, skolehistorie samt det gamle handels- og søfartsliv, emmer stedet af lokal historie.

Du kan med fordel benytte dig af Visit Sæbys guidede byvandring rundt i byen små gader og stræder. Så går du ikke glip af noget, og du vil med garanti høre mange gode fortællinger. Vil du gerne komme let og hurtigt, så rundt udlejer både Cykelgården i Sæby og Sæby Cykler cykler i både korte og længere perioder. Meget opleves bedst fra en cykelsadel, om det er en tur på de fede og naturskønne mountainbike stier, turen til og fra attraktioner, eller hyggelige ture via Sæbys mange smukke cykelstier. som f.eks. de fire forskellige Kløverstier, der blandt andet lægger vejen forbi havn, strand, skov, den gamle bydel og et væld af historiske bygninger. En af disse historiske bygninger er den unikke Klosterkirke med de helt enestående kalkmalerier, der sidste år fik tildelt en stjerne i Michelin Guiden. Et af de mest fotograferede motiver i Sæby må dog siges, at være den flotte gamle vandmølle ved Sæby Å.

Hver aften kl. 21.00 i perioden fra 19. juni til 9. august sker der noget helt unikt, når sommersolen spilles ned af Musikkorps Sæby. Det foregår på havnen, hvor du også kan se byens moderne vartegn: Den 6,25 meter høje figur ‘Fruen fra Havet’.

Finder du glæde i kunst, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Voergaard Slot - et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte og med en rig historie. Her findes en af de fineste private kunstsamlinger, der blandt andet rummer kostbare Mingvaser og Kejser Napoleons spisestel. Men alt er ikke fryd og gammen, slottet er nemlig hjemsøgt af spøgelser! Fortiden spøger også på Herregårdsmuseet Sæbygaard, der ligger gemt i Sæbygaard Skov. Besøg slottene og find ud af hvem der spøger på de historiske slotte og hvorfor.

Beskyttet af de brede voldgrave ligger Herregårdsmuseet Sæbygaard i Sæbegaard Skov

Beskyttet af de brede voldgrave ligger Herregårdsmuseet Sæbygaard i Sæbegaard Skov

Har du fået nok ‘uhygge’, kan du slentre en tur ned af Algade, også kaldet Kunstnergaden. Sæby er nemlig også lidt af et knudepunkt for kunstnere. Her støder du blandt andet på Glashuset, der kreerer håndlavet glaskunst. Det oplagte sted, at købe en personlig gave. Kunstner Lene Nürnberg benytter ikke glas, men ler til sine kreationer. I hendes galleri, Galleri Nürnberg, ælges et stort udvalg af unikke ting - især er “Sæby Damen” en populær gaveidé. Hos Galleri Valdemar udstiller nogle af Europas mest anerkendte kunstnere sine værker, inklusiv indehaver Jens Valdemar Clausen selv. Her er altså tale om en bred diversitet af kunst, der klart er et besøg værd. Besøg også Gleerups Have; en hyggelig gaveshop der uden tvivl kan friste med unikke gaver.

Aktiviteter for hele familien

Skal du have en på opleveren, er der rigelige muligheder - ikke kun for de voksne, for Sæby er i den grad også i børnehøjde: Foruden et byrum der emmer af idyl og hygge, indbyder naturen til mange aktiviteter. At boltre sig som en vandhund på den brede strand, finde rav eller slå vejrmøller langs vandkanten, bygge eventyrlige sandslotte, fange krabber med net, gå på opdagelse i skove og slotte, eller spotte en flagermus ved åen vil med garanti begejstre de små.

I skala 1:10 er den gamle bydel, Algade og Strandgade, rekonstrueret som det originalt så ud i 1900 i det udendørs anlæg Minibyen Sæby. Stedet driftes af frivillige ildsjæle, der giver guidede ture i skolernes sommerferie. Kig ind til en snak i minimurernes hyggelige værksted, og føl dig som en kæmpe mellem de små miniatureudgaver af Sæbys historie huse.

Sæby tilbyder også aktiv ferie for hele familien, og der er mange spændende muligheder at vælge imellem - både til vands og til lands. En tur på den 5,1 kilometer lange mountainbikerute i Sæbygaard Skov er et absolut must. Her er der gode flow-spor for både de let øvede såvel som de erfarne, der vil udfordres.

En anden sjov aktivitet for hele familien er fodboldgolf - en fed blanding af fodbold, golf og minigolf. Er du blandt de bedste, dokumenteres det på Vendsyssel Fodboldgolfs ‘Hall of Fame’. Kvalitetstid kan du også få til søs i en lejet robåd, kano eller vandcykel fra Riverside Voerså. Med lyden af fuglesang og klukkende vand, er der ikke noget som at opleve Sæbys spektakulære natur fra en båd.

Føl dig som en kæmpe i Minibyen Sæby

Føl dig som en kæmpe i Minibyen Sæby

Find ro og glæde i Sæby

Sæby er et frirum i en helt anden kaliber. Som det eneste sted i landsdelen har Sæby en rigtig strandpromenade. Med start ved broen der går over åen ved Sæby Havn, strækker den sig i kilometervis nordpå langs den børnevenlige Sæby Nordstrand, og videre forbi Sæby Søbad, hvor en helt ny badebro er etableret. Her er altså rig mulig for en forfriskende dukkert, spadsereture langs vandkanten og dase i solen. Du kan hjælpe de mindste med at bygge en kopi af et områdets slotte.

Stranden er også et helt ideelt sted at finde ro. Derfor er den også en perfekt lokation for en omgang beach yoga. Nogle torsdag formiddage kan du møde op ved roklubben til en “solhilsen” med langsomme yoga stræk - akkompagneret af havets blide brusen. En mere “mindful” start på dagen fås ikke.

Står ferien i afslapningens tegn kan du nyde godt af boblebad, svømmebassin og terapeutisk saunagus i Sæby Svømmebad, der både har indendørs og udendørs faciliteter.

I Sæby ligger stranden lige uden for døren

I Sæby ligger stranden lige uden for døren

Spise og overnatning

Shopping, fiskeri, natur og attraktioner - der er nok at give sig til, men helt essentielt for et ferieophold i Sæby er en smagfuld spiseoplevelse efterfulgt af en god nats søvn, hvor nattens drømme handler om de mange indtryk du har fået i dagens løb.

Som hot-spot for lystfiskeri kan du med garanti altid finde smagfulde fiskeretter, friskfanget fra Kattegat. Berømt for sin store fiske- og skaldyrsbuffet, er Jacobs Fiskerestaurant absolut et besøg værd. Tag for dig af havets delikatesser, mens du nyder udsigten over havnen. Du kan også slå et smut forbi Klostergydens Fisk og købe en lækker anrettet fiskeplatte til deling i solen. Her kan du sætte dig i den hyggelige Åhave, og forkæle dig selv med en symfoni af smag og gourmet-kvalitet.

I den gamle hyggelige købmandsgaard har den nye restaurant Hjørne netop slået dørene op for første gang, her serveres udelukkende hjemmelavet mad med friske råvarer, fantastiske smørrebrød og a´ la carte. På flere spisesteder vil du, udover den gode mad, opleve en særlig nostalgisk atmosfære - blandt andet på Frk. Madsens Spisehus. Her gløder gryderne med sæsonens bedste råvarer og stemningen kunne ikke være skønnere. I et gammelt smedeværksted fra begyndelsen af det 20. århundrede finder du Café Smeden. Det er et uformelt og børnevenligt sted, hvor der kan nydes alt godt til ganen af gammeldags smørrebrød, fiskeretter og bøffer. Kobl helt af sammen med familien i hyggelige omgivelser. Bagefter er det oplagt at gå en tur langs havnen med mætte maver.

Kalder den den søde tand, kan du gå på rov i de saftige jordbær hos familien Jensens Jordbær. I pluk-selv-sæsonen er der hver søndag gratis pandekager - uhm.

Uanset om du er til hotel, camping eller sommerhus, sover du godt i Sæby. Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort tilbyder blandt andet sine gæster wellnessbehandlinger og afslapning med udsigt over Kattegat. Hotellet råder også over to hyggelige restauranter. Få dig en god frokost hos Café Norh eller besøg Restaurant Asgaard om aftenen, hvor køkkenchefen præsenterer en menu ud over det sædvanlige.

En anden central overnatningsmulighed erHelles Bed & Breakfast, hvor der også er et køkken til rådighed. Så lykkes det dig at indfange din frokost med fiskestangen, kan du med fordel afprøve dine kokkeevner her. Direkte ud til åen ligger Hotelpension Åhøj, og her er ro og afslapning i højsædet. Som klassik hotelpension er kvalitet og service omdrejningspunktet, når du gæster stedet. Atmosfæren her er som ingen anden: Læn dig tilbage foran pejsen og nyd den diskrete luksus stedet tilbyder. Start dagen på bedste vis med hjemmebagt morgenbrød, og nyd de lune sommeraftener i det flotte haveanlæg. Der er også rig mulig for at leje ferielejligheder, i det historiske og smukke Pensionat Rolykke, beliggende i skønne omgivelser helt op ad skov og å.

Skal du på familieferie med børn, er det oplagt at finde et overnatningssted, hvor ungerne kan slippes løs på eventyr. En kort tur fra centrum, helt nede ved vandkanten finder du den dejlige og børnevenlige Hedebo Strand Camping. Her er der rigtigt meget for børn og barnlige sjæle: badeland, minigolf, tennis, computerrum, hoppepude, legepladser, surfing m.m. Med egen café og købmand har du alt hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Tæt på Sæbys mange seværdigheder finder du også den anbefalesværdige Svalereden Camping og Hytteby. Her kan du holde en skøn miniferie på den børnevenlige campingplads eller leje en af stedets skønne hytter. Både Hedebo og Svalereden er velsignet med en dejlig blå havudsigt og hvid sandstrand, der i den grad inviterer til en forfriskende dukkert og leg i vandkanten. Ikke mindst er der også det prisbillige Sæby Spektrum med gode familieværelser, og mange sportsfaciliteter for hele familien.

Læs meget mere om hvad Sæby kan tilbyde denne sommer lige her.

Download turistguide for VisitSæby 2020

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.