Annoncørbetalt Indhold

Søn bliver medejer af Simested Vognmandsforretning: Kom til stor reception

Simested Vognmandsforretning har hele fire fejringer på programmet, når de holder reception for kunder og venner af virksomheden d. 18. maj 2023. De fejrer blandt andet, at sønnen Magnus overtager halvdelen af forretningen.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

Opdateret kl. 08:51

Kristi Himmelfartsdag d. 18. maj 2023 er en stor dag for Simested Vognmandsforretning. Her fejrer de, at Magnus Bach i 2022 overtog halvdelen af sin fars forretning, med henblik på en dag at overtage det hele.

Derudover fejres også både Magnus’ 40-års fødselsdag, far Mortens 65-års fødselsdag, samt fusioneringen med Farsø Vognmandsforretning.

- Vi benytter lejligheden til at afholde stor reception d. 18. maj, hvor Oddergarden spiller og marcherer gennem Simested by, efterfulgt at vores lastbiler, fortæller Morten Bach.

Programmet for reception d. 18. maj 2023

Kl. 11:00: Oddergarden og lastbilerne starter deres tur mod Østhallen fra Eveldrupvej 21.

Kl. 12:00: Ved ankomsten til Østhallen vil Oddergarden spille fra cirka klokken 12:00 til 12:30, imens Morten og Magnus byder velkommen til receptionens gæster.

Kl. 12:30: Frokost serveres. Under frokosten er der planlagt forskellige indslag.

Kl. 14:00:Røverkvartetten fra Rold vil underholder gæsterne.

- Vi glæder os til at fejre generationsskiftet, fusionen med Farsø Vognmandsforretning og vores to fødselarer.

- Alle kunder, leverandører, ansatte og venner af forretningens indehavere er meget velkomne til at deltage, fortæller Morten.

- Det er i øvrigt ikke helt tilfældigt, at vi har valgt at holde det d. 18. maj. Jeg overtog selv halvdelen af forretningen fra min far d. 18. maj 1985, og i 1987 overtog jeg resten af forretningen på samme dato.

- Det er en dato der tidligere har sat store aftryk i forretningens historie, så det er helt perfekt, at vi kan holde reception på denne dato.

Husk tilmelding til reception

Alle er inviteret til den store reception i Østhallen i Simested d. 18. maj 2023 klokken fra klokken 12:00. Hvis i ønsker at deltage i frokosten er tilmelding nødvendig på mail Info@mortenbach.dk.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

Historien gentager sig i Simested Vognmandsforretning

Morten Bach Sørensens far, Søren Sørensen Bach, startede som vognmand i Stenild sidst i 1940’erne, og flyttede i 1949 til Simested. Her drev han Simested Vognmandsforretning frem til d. 18. maj 1985, hvor Morten som nævnt overtog halvdelen af forretningen.

Morten var netop udlært mekaniker, og skulle egentlig videre på teknisk skole, da en af chaufførerne fra firmaet blev syg. Morten besluttede sig for at hjælpe sin far i nød, og trådte til som midlertidig chauffør.

Den sygemeldte chauffør vendte dog ikke tilbage til jobbet, så Morten blev fast medarbejder, indtil hans far foreslog at han kunne købe sig ind d. 18. maj 1985.

To år senere, d. 18. maj 1987, købte Morten resten af forretningen, og har drevet det selv lige siden.

Nu gentager historien sig, idet Magnus køber halvdelen af forretningen.

Det var dog ikke nogen nem opgave for Magnus at overbevise Morten om, at han skulle ansættes i Simested Vognmandsforretning med sin far som chef.

- Magnus er udlært lastbilmekaniker ved Ejner Hessel i Aars, hvor han havde et rigtig godt job.

- Da en af mine chauffører stoppede i 2010, sagde Magnus, at den stilling ville han rigtig gerne overtage. Jeg mente ikke at det var klogt, da han havde en rigtig god stilling hos Ejner Hessel.

- Men Magnus insisterede, og efter en kort periode gav jeg ham et tilbud, der økonomisk var dårligere end hans daværende hos Ejner Hessel, fortæller Morten.

- Men Magnus takkede overraskende ja til tilbuddet. Han ønskede at være en del af Simested Vognmandsforretning, ligesom da jeg selv blev medejer i 1985, fortæller Morten.

- Magnus har langsomt integreret sig i virksomheden, og har positivt påvirket både drift og udvikling af virksomheden.

- Siden Magnus blev chauffør og vores samarbejde startede, er Simested Vognmandsforretning vokset fra 3 til 22 medarbejdere, samt ialt 15 lastbiler.

Mortens rolle i virksomheden er nu primært af administrativ karakter, hvor Magnus koordinerer og disponerer transportopgaverne, samtidig med at han påtager sig chaufføropgaver.

Kontakten til kunder og leverandører deler de to medejere mellem sig.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

Hvem er Simested Vognmandsforretning?

Virksomheden har udviklet sig fra at være en traditionel, lokal vognmandsforretning til at være en moderne transportvirksomhed, der dynamisk har evnet at tilpasse sig behovene i branchen.

Virksomheden løser opgaver i hele Nordjylland, dog med primær fokus på Vesthimmerland-, Rebild- og Mariagerfjord Kommune.

I dag kan virksomhedens service-, transport- og erhvervsopgaver inddeles i følgende grene:

Genbrugspladsen Aalestrup Recycling:

Pladsen ligger øst for Aalestrup, og her håndteres affald inden for blandt andet pap, papir og plast.

Erhvervsvirksomheder kan aflevere deres genbrugsaffald på pladsen, som derefter sorteres og presses med henblik på genbrug.

Hertil kommer udlejning og tømning af affaldscontainere for erhvervskunder i hele Vesthimmerland.

Fra Aalestrup Recycling eksporteres årligt over tusind tons pap og plast til genbrugsfabrikker i Nordtyskland.

Virksomheden har netop investeret i en stor Europresser fra Schweiz, der vil øge ballepresser aktiviteter for plast og pap markant.

Behovet for genbrugspladsens service overfor erhvervskunder er voksende, hvorfor pladsen blandt andet har akut behov for flere sorteringshaller.

Dyretransport

Simested Vognmandsforretning er blandt Danmarks største kreaturtransportører. I perioder over 25.000 kreaturer om året.

Virksomheden følger alle dyreetiske regler og sikrer, at chaufførerne på området har den fornødne erfaring og viden om dyrevelfærd.

Morten Bach har i mange år været aktiv i bestyrelser inden for dyretransport.

Renovation

Simested Vognmandsforretning havde i mange år kun en enkelt renovationsbil, men har i dag fem biler på området, hvoraf tre er topmoderne renovationsbiler.

Forretningen forventer i øvrigt at netop renovationsopgaver vil blive et større fokus de kommende år.

Øvrige transport- og serviceopgaver

Selvom behovet for forefaldne, lokale transportopgaver ikke længere er store, har Simested Vognmandsforretning stadig mange transportopgaver for lokale erhvervsvirksomheder og private.

Det ses eksempelvis ved fældning af træer, der har vist sig at være et større serviceområde end forventet. Derudover er levering af blandt andet sand, grus og savsmuld, samt øvrige transportopgaver, stadig en stor del af virksomhedens daglige aktiviteter.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

Hvor er Simested Vognmandsforretning om 10 år?

Med den succesfulde fusion med Farsø Vognmandsforretning, supplerer og udvider Simested Vognmandsforretning sine service- og transportopgaver både lokalt men også i resten af Danmark.

- Vi vil være åbne for nye fusioner, der kan understøtte vores forretningsområder, siger Morten, der har god erfaring med opkøb af lokale vognmandsforretninger.

- Magnus og jeg forventer, at samfundets krav til miljø og genbrug vil vokse de kommende år. Udover vores nuværende aktiviteter på området, vil vi derfor være åbne for nye aktiviteter inden for bæredygtighed og energi.

- Med et voksende antal ansatte, vil vi være vores ansvar for lokalområdet i Vesthimmerlands Kommune bevidst. Det er derfor helt afgørende for både kunder og virksomhed, at vores ansatte trives og udvikler deres kompetencer, siger Morten.

Kontakt Simested Vognmandsforretning telefonisk på 40739254 eller på mailadressen info@mortenbach.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden