Dette skal du have med på din kør-selv-ferie

Har du planer om at tage bilen med på sommerferie i år? Så har du brug for en god huskeliste, når du pakker bilen. Læs herunder, hvad du som minimum bør have med til turen.

I Danmark vælger mange danskere at tage bilen, når de skal sydpå. Det giver mere fleksibilitet end at flyve, da du oplever landene på en mere intens måde. Samtidig kan du altid køre hjem eller et nyt sted hen, når det passer.

Men lige så dejlig friheden er, lige så ærgerligt er det at komme i tanke om, at du har glemt vigtige dokumenter og sager til at gøre ferien gnidningsfri.

En god huskeliste til bilferien sørger for, at du blandt andet husker:

1.Kontanter – Der er efterhånden mange toiletter langs motorvejene i Europa, men det er ikke alle, der har kortbetaling. Du kan derfor få brug for nogle småmønter til at få adgang. Mange lande kræver også betaling for at benytte broer, motorveje eller komme ind til diverse områder.

2.Pas – Hvad enten du rejser i Europa eller USA, så kan du få brug for dit pas. Kontrollér derfor, om det snart udløber, og at du naturligvis får det med på turen. Ventetiden på et nyt pas er ofte længere op til sommerferien.

3.Rejsedokumenter – Når du er på kør-selv-ferie, skal du have bilens registreringsattest med. Gennemgå bilens papirer, og få sikret, at alt er, som det skal være. Derudover skal du huske billetter til eksempelvis færgen og motorvejsmærkater som en kvittering på, at du har betalt vejafgift.

4.Vigtige kort – Du skal naturligvis altid medbringe dit kørekort. Derudover bør du huske Det Røde Kort til vejhjælp eller downloade kortet som en app på din telefon. Hvis din bil er kaskoforsikret, er du med Det Røde Kort nemlig berettiget til vejhjælp i Europa.

Hos værkstedskæden Skorstensgård giver de flere gode råd om at gøre bilen klar til ferie. Blandt andet gør de opmærksom på, at landene i Europa kan have forskellige færdselsregler. For eksempel kan du Tyskland få en bøde for at køre bilen med løse sko på. Sæt dig derfor ind i det enkelte lands regler, før du tager afsted.

Du kan læse mere om Skorstensgård her.

Sørg også for snacks og underholdning til turen

Det er ikke kun praktiske rejsedokumenter, der er gode at have med i bilen. På mange kør-selv-ferier bliver der ofte tilbagelagt tusindvis af kilometer. Det kan gøre rejsen lang og hård. Det gælder især børn.

Heldigvis kan du gøre turen sjovere ved at tage god underholdning, ekstra komfort og lækre snacks med til turen. Her har du nogle forslag, der kan inspirere dig:

●Spillekort, bøger, høretelefoner og tablets

●Køletaske til koldt vand, sandwich og chokolade

●Vådservietter, håndsprit og skraldeposer

●Gule sikkerhedsveste og advarselstrekant

●Solskærme til sideruderne og nakkepuder

Undgå at have tingene liggende løst i bilen. På den måde undgår du uheld ved pludselige opbremsninger. Har du en stationcar med et stort åbent bagagerum, bør du sætte et gitter op bag ved bagsædet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden