Disse ting kan du give i fars dags gave
Selvom der stadig er lidt lang tid til, så kan du lige så godt begynde at tænke på en fars dags gave. Det er faktisk først den 5. juni 2022, men det skader alligevel ikke noget, hvis du begynder, at forholde dig til det nu.
Ellers ender du sikkert bare i den situation, som man altid ender i. Nemlig at man har glemt det, og så skal man købe noget i sidste øjeblik, som næsten altid ender med at være strømper eller underbukser, hvilket er kedeligt. Sådan skal det dog ikke være i år, og det er derfor, at du skal begynde at tænke over det nu.
Skjorter
Det kan være, at din far bruger skjorter i sit daglige erhverv. Hvis det er tilfældet, trænger han sikkert også til nogle nye. Du kan allerede begynde nu at holde øje, da mange butikker i god tid holder fars dag udsalg. Der kan være lidt penge at spare, hvis du er opmærksom. Det kan jo være, at du kan spare så meget, at der også kan blive råd til en festskjorte. Det smarte ved skjorter er, at du kan finde noget, som passer lige nøjagtig til din far, da de kommer i så mange farver, tekstiler og med så mange forskellige mønstre.
Vin eller øl
Måske din far er lidt af en connoisseur, når det gælder special øl eller vin. Hvis det er tilfældet, vil han helt sikkert sætte pris på at få noget i den boldgade. Du kan for eksempel give ham så meget, at der er til en aften med nogle gode venner. Hvis du ikke selv har særlig meget forstand på, hvad du kan købe, kan du også give ham en ‘smagning’. Så kan han komme ud et sted, hvor der også er andre, som går op i det. Det vil han sikkert synes er rigtig spændende, at kunne nørde lidt med nogle andre, som har samme interesse.
Oplevelser
Noget af det bedste, fædre ved, er at tilbringe tid sammen med deres børn. Derfor kan du give en oplevelse af en eller anden form. Det kan være, at din far går op i sport for eksempel. Så kan du give ham en tur på stadion sammen med dig. Han vil elske at tilbringe tid med dig.
Forhåbentlig har du fundet en lille smule inspiration til, hvad du kan give ham i gave. Selvom at han ikke viser det, så bliver han sikkert meget glad, at du har lagt lidt flere kræfter og tanker i at vælge en gave til ham i år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.