Er du også ramt af høfeber?
Du er langt fra den eneste, der begynder at hoste og snøfte, så snart det gode vejr titter frem. Høfeber er noget nær en landeplage, og dem der er ramt, døjer ofte med løbenæse og øjne, der løber i vand mere eller mindre konstant. Det kan være enormt generende, når man faktisk bare gerne vil nyde det gode vejr udenfor.
Næsten en million danskere lider af pollenallergi. Der er forskellige typer af pollenallergi, og mens nogle reagerer på stort set alle former for pollen, er der andre, der for eksempel reagerer udelukkende på birk, græs eller bynke. Der er heldigvis forskellige ting, du kan gøre mod høfeber. En næsespray mod allergi kan være en god start.
Hvis du er i tvivl om, hvilken næsespray der gavner dig bedst, kan du med fordel prøve at tale med din læge om det. Der er en del næsesprays mod allergi, der er på recept. Håndkøbsnæsespray er ofte bedre mod almindelig snue.
Har du egentlig allergi?
Har du overvejet, om du bare er lidt overfølsom, eller om du faktisk har allergi? Måske dine forældre har pollenallergi? Det er desværre sådan, at pollenallergi er meget arveligt, så har begge dine forældre allergi, er der en stor risiko for, at det også er noget, du har – og dermed også noget, du kan give videre til dine børn.
Heldigvis er pollenallergi i udgangspunktet ikke farligt. Det er en irritation og noget, de fleste gerne ville være fri for, men der er ikke de store sundhedsrisici forbundet med at have pollenallergi.
Er det kun luftvejene, der reagerer?
Måske du primært mærker det i næse og svælg, når pollensæsonen er over os, men det kan også være, din hud bliver mere irriteret og klør. I pollensæsonen er det generelt en god idé at tage antihistaminer, hvis du har høfeber. Antihistaminer fås i håndkøb og virker typisk et døgns tid – og mens det måske ikke tager alle symptomerne, kan det dæmpe meget. Det er der mange, der sætter stor pris på.
Allergi kan naturligvis også skyldes meget andet end lige pollen. Har du lagt mærke til, om du reagerer meget, når du er indendørs? Så kan det være, det er støvmideallergi eller måske endda husdyrsallergi. Du kan få lavet allergitest hos lægen – men du kan også prøve at eliminere de forskellige ting, du er udsat for, for at blive klogere på, hvad det egentlig er, du er overfølsom for, så du nemmere kan undgå det fremover.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.