Kender du de nye krav til kasseapparater?

Kasseapparater bliver brugt over hele verden i stort set alle butikker, restauranter og andre steder, hvor en kunde skal betale for et produkt eller en ydelse, og hvor der er behov for at udregne den pris, kunden skal betale.

kasseapparater
kasseapparater -

Det første kasseapparat blev opfundet i USA i 1879, og det ældste kasseapparat, der er i brug i Danmark, er tilbage fra 1917 og står i en herretøjsbutik i Aarhus. Der følger altså en lang historie med de ældre kasseapparater.

Siden er der sket meget, og senest er der blevet indført ny lov og krav om kasseapparat. Det kan du blive meget klogere på her.

Ny lov om kasseapparat kræver en digital løsning

Et mekanisk kasseapparat udskiftes i højere grad med moderne og elektroniske apparater, men der findes stadig kasseapparater, der ikke kan følge med den digitale udvikling. Siden 2010 har butiksdrivende i Sverige været forpligtet til at registrere alt salg på en elektronisk harddisk, som skattevæsenet kan føre kontrol med. 

En tilsvarende lov om kasseapparat bliver nu også indført i Danmark, hvor caféer, restauranter, barer, diskoteker og en række andre brancher bliver pålagt at benytte et digitalt kasseapparat. Det nye krav om kasseapparat skal sikre, at disse virksomheder indrapporterer alle deres salgsoplysninger til skattevæsenet.

Det dækker de nye krav om kasseapparat over

Fra d. 1. januar 2024 træder den nye lov om kasseapparat i kraft for en lang række virksomheder fra fire forskellige brancher i Danmark. Den nye lov skal først og fremmest formindske de mange fejl, der er relateret til virksomhedernes registrering af salg og gøre det nemmere for skattevæsenet at kontrollere virksomhedernes salgsoplysninger. 

Den nye lov dækker ganske enkelt over, at virksomhederne skal bruge digitale salgsregistreringssystemer. Et digitalt salgsregistreringssystem er et digitalt kasseapparat, der lever op til de specifikke krav, som regeringen har fremsat. Den nye lov om kasseapparat betyder altså, at virksomhederne skal investere i et digitalt kasseapparat, der kan registrere og opbevare salgsdata elektronisk.

Fordelene ved det nye lovkrav

Først og fremmest er et digitalt kasseapparat med til at mindske snyd. Ifølge det svenske skattevæsen har lovkravet, der blev indført i Sverige i 2010, betydet, at den svenske statskasse hvert år får en øget indtægt på tre milliarder kroner. Det lader altså til, at det nye krav om kasseapparat virker i Sverige. Ud over at gøre kontrollen nemmere og formindske snyd, er det også en fordel for virksomhederne. Det bliver nemlig nemmere at følge med i salg, salgsstatistikker og meget mere. På den måde får virksomhederne også mulighed for at optimere deres forretning på en effektiv måde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden