Matematik i hverdagen: Sådan styrker dit barns matematikevner hjemmefra
Når undervisningen i skolen står på regnestykker og geometri, er der mange børn, der føler sig udfordret.
Hvis matematikken føles fjern fra hverdagen og svær at forstå, giver mange børn i stedet op og mister motivationen for faget. Dette sker især, hvis forældrene heller ikke har evnerne eller tiden til at give børnene den rette hjælp til matematik.
Som forældre er der mange måder, du kan styrke dit barns matematiske evner, allerede fra barnet er helt lille. Gør I matematik til en naturlig del af jeres hverdag, føles matematikken måske lidt mindre fjern for barnet, og det kan være lettere at forstå, hvorfor matematik er vigtig at lære. Hvordan du kan integrere matematik i jeres hverdag, kan du læse mere om her.
Tal om matematik
Langt de fleste forældre er gode til at rette barnets opmærksom mod matematikken, når barnet er helt lille. Det er blandt andet ved at tale om former og tal i hverdagen. Når barnet bliver ældre, glemmer mange forældre, at det fortsat er en god idé at tale om hverdagsmatematik, blot på et lidt højere niveau.
Dit barn kan for eksempel hjælpe til under madlavningen, hvor det tit er nødvendigt at fordoble eller halvere en opskrift. Står fredag aften på pizza, er det en oplagt mulighed for at tale lidt om brøkregning. Når I er ude at handle, kan du give barnet 50 kroner at handle for, så barnet selv får ansvar for at lægge priser sammen og trække fra. Der er mange muligheder for at videregive en opmærksomhed og viden om matematik, som føles sjov frem for det pres, mange børn oplever, når de skal lære matematik i et klasselokale.
Spil og apps
Kan dit barn godt lide at spille spil på sin iPad, så findes der heldigvis et stort udvalg af forskellige apps, som lærer dit barn både basal og avanceret matematik. Mange børn lærer bedst, når de har det sjovt imens, så sjovt spil, der samtidigt styrker de matematiske evner, er et godt valg. En anden oplagt måde at spille og træne matematik på samme tid er ved at samles som familie om et brætspil.
For de små børn er der meget læring i at skulle genkende tallene på en terning eller rykke et bestemt antal pladser med sin brik, mens der for de større børn findes spil, der specifikt handler om matematik. Når man sidder og har det hyggeligt med sin familie, føles matematik måske en anelse mindre farligt end i klasselokalet med de andre elever.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.