Aalborg under forandring

Den er helt gal ved Budolfi Plads: - Det ligner et muldvarpeskud

Det er fuldkommen forkert, at man nu skal kigge ned på domkirken, der før lå før på pladsens højeste sted, berøvet dens naturlige hædersplads

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
Grafik: Helle Scheffmann

Grafik: Helle Scheffmann

Niels O. Fruensgaard fra Aalborg er lektor emeritus. E-mailadresse: fruensgaard.solbyen@gmail.co

Første gang jeg så Budolfi Plads var i 50’erne. Dengang havde pladsen en gedigen belægning af store brosten og var helt åben og ubebygget.

Niels O. Fruensgaard

Niels O. Fruensgaard

Den blev mest brugt til torveplads, markeder og parkering for byens dengang ikke særlig mange biler.

Man kunne med lethed se tværs over den til Budolfi Kirke, pladsens naturlige blikfang, og skyde genvej tværs over den.

Så fik vi i 60’erne den kedelige grå betonklods, Kvickly Supermarked ud mod Vingårdsgade og - hvad værre var - den høje miljøfremmede bankbygning i glas og marmor op mod Algade, der gjorde det umuligt at se domkirken i sin helhed på afstand.

Budolfi Plads havde ikke længere karakter af en åben plads, og noget torv var den slet ikke. Man var nødt til at gå uden om den, hvis man ville forbi.

Store forventninger

Vi var mange, der længselsfuldt så frem til den dag, da disse fremmedlegemer ville blive skrottet, så Budolfi Plads kunne genopstå og få sine oprindelige kvaliteter tilbage.

Men da supermarkedet, parkeringspladsen over den og bankbygningen langt om længe blev sløjfet, gik det op for os i sin gru, at det slet ikke var meningen, at vi skulle få nogen plads eller noget torv tilbage.

Der skulle opføres høje, massive bygninger i pladsens rand, og det indre af det derved stærkt reducerede areal skulle have funktioner, der blev beskrevet i særdeles vage, uforpligtende vendinger og illustreret med de sædvanlige computerfremstillede fuptegninger beregnet på at give det indtryk, at det hele ville blive oh så dejligt når det blev færdigt. At der skulle være parkering under pladsen vakte ingen mistanke, så var bilerne da af vejen.

Nu hvor plankeværket uden om byggepladsen er væk, kan vi så se, hvad det er blevet til.

Ganske som frygtet er det blevet sværere at få mere end blot et glimt at se af domkirken, set fra Vingårdsgade.

Iøjnefaldende er det også, at opholdsarealet på pladsen nu ikke ligger i gadeniveau, men helt oppe i første sals højde.

Grafik: Helle Scheffmann

Grafik: Helle Scheffmann

Dette har nødvendiggjort, at der er anlagt både trapper og zig-zag-ramper med adskillige hårnålesving, så også kørestolsbrugere og forældre med barnevogn kan nå op. Rampen op fra Vingårdsgade fylder gevaldigt og er næsten 200 skridt lang. Jeg gad nok se den kørestolsbruger, der vil tage den stroppetur mere end én gang!

Men så kan de selvfølgelig bruge den lillebitte elevator, der går fra parkeringskælderen op til overfladen - hvis de da ellers kan få øje på den, for den er gemt godt af vejen.

Der kan lige være en barnevogn og en forælder i den, ikke mere, ikke en hel familie.

Når man så, ad ramper, trapper eller elevator, har aset sig op til plateauet, hvad ser man så?

Først og fremmest oplever man at være kommet så højt op, at man kigger skråt ned mod domkirken.

Pladsen er hævet, så man nu ser ned på den smukke gamle domkirke. Det virker helt forkert, mener Niels O. Fruensgaard. Foto Lars Pauli

Pladsen er hævet, så man nu ser ned på den smukke gamle domkirke. Det virker helt forkert, mener Niels O. Fruensgaard. Foto Lars Pauli

Det virker underligt og fuldkommen forkert, kirken lå før på pladsens højeste sted, det tager hovedrollen fra den smukke domkirke, der opleves som forvist fra plateauet og berøvet den hædersplads, som den naturligt burde have.

På toppen af dette fremmedgørende landskab ser man til den ene side et rustent misfoster af en bygning med serveringstilbud, der stjæler den arkitektoniske hovedrolle fra domkirken, som herved endegyldigt nedklassificeres til en tilfældig kulisse i dette surrealistiske, nærmest fjendtlige bjerglandskab.

Denne uindbydende bygning, der slet ikke deler formsprog eller materialevalg med domkirken - eller med omgivelserne i det hele taget - dominerer helt uberettiget denne iøjnefaldende placering, som faktisk er en af byens fornemste. Men man har dog smagfuldt undladt at skæmme den med reklamer - tak for det!

Kigger man herfra mod vest, ser man de nye, meget høje mørkerøde bygninger, der ikke har væsentlige publikumsvendte tilbud, hvad bygninger med en så privilegeret beliggenhed afgjort burde have.

Forkert valg af belægning

De virker tværtimod private, grænsende til det afvisende. Belægningen er her nogle glatte, megastore marmorlignende betonfliser, som ligger næsten vandret og derfor ikke afviser regnvand ordentligt og forbliver våde i lang tid efter regnvejr og utvivlsomt glatte i frostvejr.

Denne type belægning ville passe fint på pladsen foran Aalborghallen, hvor pladsens omgivelser er næsten hvide, men virker fremmed her, hvor bygningerne er helt anderledes i form og farve. De smukke granitsten, der er brugt som belægning nord og øst for Budolfi Plads, passer anderledes fint til de omgivende bygninger.

I andre storbyer er torve eller pladser enten plane eller - endnu bedre - skålformede, men den nye Budolfi Plads - hvis man da overhovedet kan kalde den en plads, sådan som den nu er blevet - har derimod form som en kalot eller pukkel, noget man ellers altid undgår, når det overhovedet er muligt.

En skålformet plads er overskuelig og virker derfor samlende og indbydende, hvorimod en pukkelformet plads er uoverskuelig og derfor virker spredende og afvisende.

Dejn nye Budolfi Plads virker uoverskuelig. Foto Lars Pauli

Dejn nye Budolfi Plads virker uoverskuelig. Foto Lars Pauli

Når man har givet pladsen denne ulyksalige topografi som en pukkel, skyldes det, at man helt unødvendigt har ladet den underliggende parkeringskælder bestemme niveauet for pladsen ovenover, hvilket er en grundlæggende fejl.

Bilerne kører ind i denne kælder fra Vingårdsgade, og man har så åbenbart syntes, at bilerne kunne man da virkelig ikke byde at skulle køre ned i kælderen, men vandret ind i den, altså holde parkeringskælderen i gadens niveau, med den katastrofale konsekvens at pladsen ovenover tvinges til at skyde ryg som en muldvarp. Som det nu er blevet, ville det derfor passe betydeligt bedre, om områdets navn ikke blev Budolfi Plads, men Budolfi Muldvarpeskud. Eller måske Budolfi Pukkel?

Det ville ellers have været en let sag at udforme indgangen som en rampe ned til et kælderniveau tre-fire meter nede, det er der rigeligt plads til.

Dette ville desuden frigøre megen plads ovenover, da de meget pladskrævende ramper og trapper til fodgængere og kørestolsbrugere derved naturligt ville blive overflødige og følgelig kunne undværes.

En plads der skal bestiges

Hele den åbne plads ville så komme i niveau med sine omgivelser og ville komme til at fremstå, ikke blot som mere naturlig, men langt mere indbydende, hvad den desværre ikke er nu. Man går ikke ind på den nye Budolfi Plads, man bestiger den.

En plads, man ikke direkte kan gå ind på, men skal stige op på, er i selve sit formsprog eksklusiv grænsende til det afvisende. Og har man ærinde på den anden side af pladsen - og det har man jo ofte, når pladsen ligger lige i den travle bymidte -, kan man ikke skyde genvej ved at skrå over den.

Pladsen er simpelthen i vejen for områdets brugere og giver ikke anledning til den slags hyggelige uventede møder, der kan få en til at stoppe op og få en snak med en bekendt man ikke regnede med at møde.

Nu kan man selvfølgelig have forskellig opfattelse af, hvordan en moderne offentlig plads skal se ud.

Men det afgørende for en bedømmelse må naturligvis være, om og hvordan den bliver brugt.

Derfor har jeg ofte lagt vejen forbi den ny Budolfi Plads for at se, hvordan, af hvem og hvor meget den bliver brugt - og det slående har været, at næsten ingen har færdedes på den. Den har hver gang virket så at sige mennesketom.

Man kan så spørge, hvad byens vise fædre m/k mon har tænkt, da projektet blev besluttet. Hvad skulle byen med en ny plads - og så netop der?

Ja - hvad bruger Aalborg i det hele taget sine pladser til?

C. W. Obels Plads opstod, da Obels gamle tobaksfabrik på stedet blev revet ned.

Den nye Budolfi Plads. Det er svært at skabe sig et overblik, når man kommer til pladsen, og den indbyder ikke til, at man skrå hen over den som man normalt ville gøre. Foto Lars Pauli

Den nye Budolfi Plads. Det er svært at skabe sig et overblik, når man kommer til pladsen, og den indbyder ikke til, at man skrå hen over den som man normalt ville gøre. Foto Lars Pauli

Den var så i mange år parkeringsplads, men fungerer nu som rekreativ zone, omgivet som den er af serveringssteder og med et dejligt træ i midten. Og den er indbydende at opholde sig på, da dens topografi er skålformet. Om vinteren gøres den til en velbesøgt, men uheldigvis yderst strømslugende skøjtebane. Den er simpelthen i hele fire måneder af året en megastor, gabende åben fryser helt uden låg - unægtelig en særpræget måde at fejre klimakonferencen på.

Gammel Torv er væsentligt mindre vellykket, selv om også den har en privilegeret beliggenhed, omgivet som den er af fine historiske bygninger.

Men den har en uheldig langstrakt form; er derfor uoverskuelig, ligger meget af dagen i skygge, og terrænet hælder temmelig meget mod nord.

Torvet bliver i december brugt ved julemarkedet, ellers ved Pinsegudstjenesten og enkelte andre sjældne lejligheder.

Frederiks Torv blev i mange år brugt til parkering.

Af uransagelige grunde har man taget denne ellers meget søgte funktion fra den for flere år siden, uden at give den en ny, bortset fra at en meget lille del af torvet hver onsdag formiddag bliver brugt til det ugentlige frugt- og grøntsagsmarked.

Budolfi Plads. Foto Lars Pauli

Budolfi Plads. Foto Lars Pauli

Hvilken - eller hvilke - funktioner har man så tiltænkt den nye Budolfi Plads?

Som jeg oplever det, har man slet ikke tænkt, men bare slået denne prægtigt beliggende plads ihjel, og nu har vi så liget at døje med.

Alt i alt har man ved udformningen af den nye Budolfi Plads med betydelig flid og bekostning begået så at sige alle de fejl, det overhovedet er muligt at begå, når man skal udforme en central plads midt i en storby, og resultatet er uundgåeligt blevet derefter.

Den nye Budolfi Plads kunne være blevet det hjerte, byen Aalborg altid har savnet men aldrig har fået.

Nu er den enestående mulighed definitivt forpasset, og den kommer næppe igen i vor levetid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.