Følger du med i lægens dagbog? Nu er Kasper selv smittet med corona

Som mange andre, der arbejder med corona-patienter, er lægen Kasper Svendsen Juhl nu smittet med corona. Læs, hvordan han fandt ud af det, og hvad han har gjort for at undgå at smitte. Dette er andet kapitel af "Kaspers dagbog"

Lungelægen Kasper Svendsen Juhl har fået konstateret corona. Privatfoto

Lungelægen Kasper Svendsen Juhl har fået konstateret corona. Privatfoto

Hasseris, onsdag 1. april, kl. 16.56:

Man plejer at sige, at læger er de værste patienter. Nu får jeg i hvert fald tid til at finde ud af, om det er rigtigt.

Natten mellem mandag og tirsdag bød på kulderystelser og en fornemmelse af forkølelse. Lidt muskelsmerter oveni. Tirsdag morgen meldte jeg mig syg – det er corona-tid, og der skulle ikke løbes nogen risiko.

Kasper Svendsen Juhl

Kasper Svendsen Juhl er afdelingslæge med speciale i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital

Har har studeret medicin i Aarhus og blev uddannet læge i 2007.

Har arbejdet i Aalborg, Aarhus og Randers.

Bor i Aalborg med sin kone og deres to børn på hhv. 8 og 10 år.

Af hensyn til patienterne og bemandingen på sygehuset, blev jeg enig med min chef om, at jeg nok hellere måtte testes – mest for at jeg kunne undgå de 48 timers karenstid.

Skyld blev til overraskelse

Sygehuset prioriterer forståeligt prøver fra patienter, der er så syge, at de skal indlægges. Således måtte jeg vente til i dag kl. 14:30 med svar. Egentlig følte jeg mig lidt skyldig over at blive hjemme fra arbejde – jeg har det jo sådan set fint nok. Stor var overraskelsen, da resultatet viste sig: Positiv.

Hvad gør man lige i den situation?

Først: Ringe til alle dem, der har ventet på resultatet. Skrive til min chef på afdelingen.

Foto: Peter Broen <i>Foto: Peter Broen</i>

Foto: Peter Broen Foto: Peter Broen

Dernæst: Mundbind og handsker, og så ellers i gang med håndsprit på alle dørhåndtag, fjernbetjeninger, borde og hvad jeg ellers kunne komme på at have været i berøring med i hjemmet. Af med sengetøj og pakke en weekendtaske.

Nu sidder jeg så på første dags frivillige eksil i kælderen.

Min datter blev lidt ked af det, men vi har sat stole i tre meters afstand ved kældertrappen, hvor vi kan snakke sammen. Hun kan se, at jeg har det fint - efter omstændighederne. Min søn er begyndt at kalde mig ”Kælder-Far”.

Privatfoto

Privatfoto

Hvad skal jeg lave?

Nu har jeg så siddet i kælderen i et par timer og er allerede ved at fundere over, hvordan tiden skal gå. Jeg kunne jo rydde op i hele kælderen – det trænger. Der er også et par småprojekter, som jeg kunne gøre færdige.

Ellers må den stå på alt det arbejde, jeg kan klare over computeren. Patienter, der skal kontaktes vedrørende svar på prøver og forespørgsler. Røntgenbilleder og scanninger, der skal kigges igennem. Og så vente til jeg har været helt symptomfri i minimum 48 timer, så jeg kan vende tilbage til sygehuset.

Måske skulle jeg bare passe sengen – det ville jeg formentlig selv råde mine patienter til, men læger er også de dårligste patienter.

Er lægen en god patient eller ej? Det finder vi måske ud af i næste kapitel af "Kaspers dagbog". Privatfoto

Er lægen en god patient eller ej? Det finder vi måske ud af i næste kapitel af "Kaspers dagbog". Privatfoto

Kapitel 1: "Kaspers dagbog: Hvis det topper i påsken, er vi klar"

Portræt af Kasper Svendsen Juhl: "Kaspers kamp mod pandemien: - Lige nu holder man vejret"

Dagbøgerne fra pandemi-beredskabet er redigeret i fællesskab af journalisterne Emma Fjordbak, Caspar Birk og Lars Teilmann.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.