Lugten af gylle er også duften af forår, bæredygtighed og eksportkroner

Det er endelig blevet forår - efter en lang og meget våd vinter.

Vandet begynder langsomt at trække sig tilbage. Når det er tørt nok, kan landmanden komme i marken. Det giver travlhed, når der skal sås vårafgrøder og plejes vinterafgrøder.

Jorden skal forberedes, og der skal gødes, så planterne får noget at leve af.

Planternes mad er gødning - i form af handelsgødning eller husdyrgødning, dvs. gylle - og gylle lugter. Det kan vi alle sammen mærke, når vi bevæger os ud i det åbne land i denne tid.

Gylle er dyrenes afføring - der er tale om genbrug. Planterne på marken bliver til føde til os mennesker og foder til dyrene. Landbrugsdyrene giver os mælk og kød. Og deres afføring giver - som gylle - liv til nye planter. På den måde indgår gyllen i et naturligt kredsløb.

Gyllen spredes over store arealer. Derfor lugter det mange steder - det sker, fordi gyllen skal spredes præcist efter planternes behov, så alle næringsstofferne anvendes af planterne og ikke havner andre steder.

Derfor breder lugten sig vidt ud over landskabet. Men bare rolig - det er kun i en periode.

I stedet for at rynke på næsen af gyllevognen og dens lugt - tænk på, hvad den lugt bidrager til: øl af byggen, franskbrød af hveden og rugbrød af rugen.

Gylle lugter, ja - det kan være meget her i foråret – men det er grundlaget for de sunde danske fødevarer og en god del af de eksport- kroner, vores land nyder godt af.

Og er der noget, denne vanskelige tid viser, er det nødvendigheden af en stærk fødevareproduktion i Danmark, så vi også i kriseperioder kan få noget at spise!