Tak for effektivt akutberedskab og fin sygehusbehandling

Af Ole Torben Jensen, Topper, Glomsatrupvej 35, 7970 Redsted Mors:

Mandag aften (17.2.) sad jeg og hyggede mig med at tegne i vort hjem på Sydvestmors.

Pludselig opstod en smerte tværs over brystet. En smerte, som jeg aldrig før har oplevet.

Jeg lægger mig til køjs, kalder på min kære Kirsten: ”Jeg tror, jeg dør!”.

Kirsten ringer resolut 112.

Hurtigt dukker fire frivillige nødhjælpere op, heraf en læge.

Den først ankomne trykker mig let på brystet og spørger: ”Hvis vi har en smerteskala fra 1 til 10, hvor er så din smerte på skalaen”. Jeg svarer: ”Jeg tror på trin 5”.

En hylende og blinkende ambulance anes i mørket udenfor.

Jeg bliver kørt ud på en båre og ind i ambulancen, får iltmaske på og får det straks bedre.

Så kører ambulancen en 30-40 meter op ad vejen for at give plads for en helikopters larmende propel - og nu kommer helikopteren ned fra himmelen.

Stærke ambulancefolk bugserer mig ind i helikopteren. Jeg bliver placeret ved siden af en kvindelig læge, der straks giver mig høreværn på og kontrollerer mit hjerte.

Jeg er ved fuld bevidsthed, mens helikopteren stiger mod stjernerne - og under os: Jordens myriader af sitrende lys.

Efter 30-40 minutter er vi landet ud for Aalborg Universitetshospital akutcenter i Aalborg.

Portøren kører mig ind i en rustfri elevator, standser ved 6. etage og bringer mig ind på operationsbordet, hvor ”min” dygtige hjertekirurg, Årø, står klar.

Han forklarer mig roligt, hvad han har tænkt sig at gøre. Han skubber en tynd plastikslange op gennem åren på højre arm, og jeg kan se slangen på en skærm bevæge sig mod hjertet. Årø siger så, at blodproppen er fjernet!

Herefter laver han en ballonudvidelse af åren og efterlader et lille rør - en stent - noget, som jeg ikke selv forstår, men nu kan blodet flyde frit gennem åren.

”Nu kan du så lægge 30 år til sin levealder, hvad hjertet angår”, erklærer Årø.

Fra jeg fik ondt, fløjet til Aalborg, undersøgt og til jeg frisk og færdigbehandlet lå i min hospitalsseng på hjerteafdelingen, var der gået under to timer!

Herefter lå jeg til observation i tre døgn på en stue med andre hjertepatienter. Det var ren luksus. Vi kunne bare pege - men ikke røre. F.eks. øllebrød med fløde, to rugbrødsmadder med ost, et glas vand, æblejuice. Tre måltider dagligt!

Hvor heldig kan man være...

Tak for vort effektive akutberedskab og fine sygehusbehandling og til alle involverede - uden jer havde jeg ikke haft mit liv i behold i dag!

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nu har Gravenshoved-eleverne fået deres undskyldning
Luk