Tina Davidsens tanker om migration er ikke bare naive - men farlige
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:04
Af Stig Jensen, Halkærvej 65B, 9240 Nibe, stig222@gmail.com
HOLDNINGER: For en læser af Tina Davidsens mærkelige indlæg, er det tydeligt, at hun føler, at hun har et legitimt grundlag for hadefulde og nedladende angreb på politikere, der ikke deler hendes i øvrigt håbløst naive og virkelighedsfjerne anskuelser angående behandlingen af uinviterede migranter i Danmark.
26.10. var det integrationsminister Mattias Tesfayes begavelse. Der var temaet: Han er jo bare murersvend.
29.10. er det Pernille Vermund, der bliver nedgjort.
Jeg ved ikke, hvor meget T.D. bidrager til fællesskabet via skatten; men jeg er sikker på, at P.V. betaler en del. Så mon ikke hun skal have lov til at nyde sin swimmingpool med god samvittighed.
P.V. er en køn blondine, hvilket T.D. så gør til et tema.
Vi er jo som bekendt en del blonde mennesker i Danmark; men i modsætning til T.D. er P.V. skarp.
F.eks. har hun den fornuftige og sunde mening, at folk der migrerer til Danmark, generelt skal forsørge sig selv, og ikke forsørges af verdens hårdest beskattede folk, danskerne.
Det virker på mig, som om der ligger en slags gammeljomfrunalsk jantelovfiksering bag T.D.s nedgøring af P.V. og andre. Men det kan psykologerne muligvis besvare.
Hendes tanker om migration er ikke kun naive. De er faktisk farlige. Tænk om regeringen delte dem.
I øjeblikket koster ikke-vestlig indvandring ifølge grundige danske og norske undersøgelser danske skatteydere omkring 100 milliarder om året, alt inklusiv.
Dette er en stor del af årsagen til, at socialdemokraterne ikke kan indfri bare en lille del af deres gyldne valgløfter. indtil nu har danskerne kun fået en gang snak.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.