Vi sidder ikke bare og nyder synet af hus efter hus falde i vandet

KYSTSIKRING: Som svar til et læserbrev (17.12.), forfattet af formand for Mårup Strand, Knud Erik Andersen og formand for Strandfogedgården, Erling Mikkelsen – under overskriften ”Har I konstruktive bidrag?” skal jeg hermed forsøge at redegøre for mine synspunkter. Ikke at jeg nærer en tro på, at dette vil tilfredsstille de to skribenter, der ikke udviser den store forståelse for, at vi ser forskelligt på naturbeskyttelse.

Jeg er fuld af respekt for de to herrers synspunkter, men må også konstatere, at vi ikke når til enighed og jeg derfor også skal skåne læserne for flere læserbreve i denne omgang. Man bliver af de to herrer næsten fremstillet, som om socialdemokraterne allerede har bestilt popcorn og cola samt lænet sig tilbage i den polstrede lænestol for at nyde synet af ”Hus efter hus må falde i vandet”. Ligeledes antydes der kraftigt, at jeg ingen respekt har for de værdier, der er på spil, men alene tænker på naturbeskyttelse.

Lad mig nu skære det ud i pap: Jeg og vi i Socialdemokratiet er dybt bekymret for den situation, som disse grundejere er havnet i, uanset om det er noget, der er selvpåført eller trukket ned over hovedet på nogen.

Men! Loven tillader altså alene sandfodring som kystsikring i området, og denne tilladelse er allerede givet, og jeg håber inderligt, at grundejerne iværksætter denne sandfodring hurtigst muligt. Tilladelsen giver ved Mårup Strand mulighed for at sandfodre i en mængde, som reducerer kysttilbagerykningen med op til 90 pct. Udnyttes tilladelsen maksimalt, vil dette således teoretisk kunne levetidsforlænge truede ejendomme med en faktor 10 (f.eks. fra 5 år til 50 år). Så når der antydes, at der ikke leveres konstruktive forslag, er jeg lodret uenig! Jeg anerkender, at dette er dyrt for grundejerne, men det er altså grundejerne, der har forpligtigelsen til at betale for at kystsikre egen ejendom og ikke en regning, der kan sendes videre til kommunens borgere. En ulovlig hård kystsikring, som der ønskes, har samme økonomiske krav – i øvrigt krav, som der er opfyldt andre steder på kysterne i Hjørring Kommune.

Alle former for hård kystbeskyttelse kan kun godkendes under vilkår om nødvendig sandfodring.

Det er korrekt, at naturbeskyttelsen rummer mulighed for undtagelser, men som jeg tidligere har redegjort for i et læserbrev, er dette ikke så enkelt, som det måske umiddelbart lyder.

Skal man uden om kravet i forhold til Natura 2000, hvor udgangspunktet er, at der skal meddeles afslag i denne type sager, er der en mulighed for at tage ”fravigelsesproceduren” i anvendelse. Denne er nærmere beskrevet i habitatdirektivet og medfører, at man skal løfte den nødvendige dokumentation for, at anlægget skal etableres af samfundsmæssige bydende nødvendige hensyn, og der må ikke findes alternative løsning (her er sand jo et alternativ).

Kan denne bevisbyrde løftes, kan fravigelsesproceduren munde ud i udpegningen af et alternativt Natura 2000-område. Det er staten og EU-kommissionen, der sammen skal stå for en alternativ udpegning og altså ikke Hjørring Kommune.

Så når der beskrives i de to herrers læserbrev, at den ”Socialdemokratiske byrådsgruppe, nu alene ”tilbyder” sand”, er dette altså ikke noget, vi socialdemokrater har bestemt. Det er naturbeskyttelsen (Natura 2000), der påtvinger dette.

Grundejerne peger på et område, der kunne indgå som erstatningsområde, hvis man agtede at ”flytte” beskyttelsen.

Grundejerne beskriver området som ”et område, der ikke er bebygget langt ind i landet og ligger som uberørt natur.” Jeg aner ikke, hvilket område det er grundejerne peger på, men kan kun sige, at det område jeg har fået oplyst, ligger umiddelbart syd for det nuværende Natura 2000-område, og hvor der nu ligger sommerhusbebyggelse (Oddervej, Zobelvej og Hermelinvej) få hundrede meter fra kysten. Det ville da blot være at flytte problemet til andre, og jeg anser det derfor ikke som en mulig løsning. Jeg vælger at stoppe her og kan blot konstatere, at jeg ikke når til enighed med de berørte grundejere, men dog med et håb om, at de vil benytte sig af muligheden for sandfodring.